Hvad man ikke tjener på gynger…

 

må man tjene på karruseller. Sådan er der i hvert fald nogle, der siger. Hos Ledon tænker vi nu ikke på den måde. Vore gynger har den pris de har, fordi det er det, de koster.

 

Ikke for at kompensere for andre legeredskaber.

 

Gynger fra Ledon lever op til europæiske sikkerhedsstandarder og er udelukkende fremstillet af giftfri materialer. Det er de, fordi børns velbefindende og sikkerhed er vigtig for os. Men det er også vigtigt for os, at børn leger godt. Det er gennem legen, de udvikler mange af deres færdigheder og derfor skal de have optimale muligheder for at udfolde sig.

 

Gynger påvirker hjernen positivt

 

Når man gynger, bevæger man sig rytmisk. Man flytter kroppen fra sted til sted på en anden måde, end når man går eller løber og derved påvirkes balancenerven også på en anden måde. faktisk skal hele hjernen forholde sig til processen som sker, når man gynger. Og det er ikke den eneste stimuli, som sker af hjernen. For det er også hjernen, som styrer kroppen, så den laver de bevægelser, der er nødvendige for at gynge. Hver gang hjernen skal arbejde for at få kroppen til at lave en bestemt bevægelse, udløses der et stof, som hedder myelin. Det er en slags fedtstof, og jo mere der er af det i hjernen, jo mere velsmurt fungerer den, og jo flere processer kan den styre.

 

Kort sagt: Gynger er fremmende for hjernens udvikling. Især hvis de bliver brugt.

 

Hjælp til at vælge de rigtige gynger

 

Hvis man er indkøber for en institution, en boligforening, en skole eller lignende og har fået til opgave at købe gynger til legepladsen kan det umiddelbart være svært at overskue markedet.

 

Der er mange valg at træffe.

 

Skal det bare være de samme gynger som sidst? Eller er der kommet nye gynger til, som passer bedre til legepladsen? Det kan også være, at man står for at skulle etablere en helt ny legeplads og skal vælge hvorvidt der skal være gynger eller ej – om end det valg nærmest giver sig selv, for hvad er en legeplads uden gynger? – og i så fald hvilke gynger, der skal være.

 

Hvis det er din situation, er du mere end velkommen til at kontakte Ledon. Vi har nogle meget dygtige konsulenter, som har stor erfaring med indretning af legepladser og som også har et godt kendskab til markedet både for gynger og legeredskaber i det hele taget. Desuden har alle vore konsulenter kurser i sikkerhedsbestemmelser, så de også på det område kan yde kyndig vejledning.

Ledon A/S

Vestergade 25, Arnum

DK-6510 Gram

Tlf:

+45 7482 6565

Fax:

+45 7482 6545

Mail:

info@ledon.dk