Kvalitet


Hos Ledon dækker kvalitet mange aspekter.
Fra legeværdi til holdbarhed, fra indretning til sikkerhed. For os betyder kvalitet, at både børnenes og de voksnes behov bliver opfyldt. Med 37 års erfaring og en grundlæggende holdning til, at kvalitet vægtes højere end alt muligt andet.


Vi ved, at det er på legepladsen, en stor del af børnenes udvikling sker. Når børn leger, lærer de at udforske sig selv og deres grænser.

 

En legeplads af god kvalitet har plads til alle – både dem, der lærer ved at iagttage andre og dem, der hver dag udfordrer sig selv.

Og legeredskaber af god kvalitet er lavet til mange års udendørs brug – uden behov for vedligeholdelse.

 


Kvalitet i valg af materialer

Hos Ledon bruger vi kun materialer af den højeste kvalitet. Det betyder, at du kan være sikker på, at materialerne er miljøvenlige og holdbare; og vores PE-plader er godkendt efter det amerikanske fødevaredirektiv FDA.

Vores PoLedon-plader er splint- og giftfrie og 100 % genanvendelige. Vores samlinger er af slagfast nylon og alle beslag har afrundede kanter – det betyder ingen forrevne fingre eller nedslidte legeredskaber. Alle materialer er formstabile
– så de ikke forandrer sig uanset vind, vejr og massevis af børn.

Investering i gode materialer betaler sig i længden.

 

 

Kvalitet fra inderst til yderst

 
Hos Ledon er den usynlige kvalitet mindst lige så vigtig som den synlige.

For eksempel er vores stålsystemer galvaniseret på både inder- og ydersiden
– så de hverken kan ruste indefra eller udefra. Overflader er gjort skridsikre med teknologi fra bilindustrien. Til stolperne bruger vi canadisk cedertræ, der indeholder naturlige olier, og vi yder 10 års garanti mod råd og svamp.

 

Vores tov har indvendig stålkerne, så det både er formfast, hærværkssikret og
ikke mørner – og har en brudstyrke på 4500 kg. Gennemgående bolte sikrer, at monteringerne holder. Og alle synlige bolte er fremstillet i rustfrit stål.

Investering i holdbare redskaber betaler sig i længden. 
 

Kvalitet er også design

Vores design følger med børnenes udvikling og opfordrer dem til at prøve nye veje.
Gennem designet sikrer vi, at der er plads til udvikling og begejstring, samtidig med at legeredskaberne skaber stimulerende rammer for fantasifuld leg.


Men design er også fokus på detaljerne og materialerne. Ledon var først med det hærværkssikrede tov – og vi går op i detaljer såsom specialopspændte fjedre på vores vippedyr, hvilket overflødiggør efterspænding. Design er nemlig også alt det, du ikke kan se.

Investering i godt design betaler sig i længden.

 

 

Ledon A/S

 

Vestergade 25, Arnum

DK-6510 Gram

 

Tlf:

+45 7482 6565

Fax:

+45 7482 6545

Mail:

info@ledon.dk