Hindbærvænget, Kolding

Drømmen om et piratskib blev realiseret

Grundejerforening Blaabærvej havde forelsket sig i vores piratskibe fra serien LEDON Pirates. Vores skibe kommer i et stort udvalg af størrelser, og derfor kunne grundejerforeningen nemt finde ét der passede ind i deres budget og areal. Højden og størrelsen på skibet var afgørende, da de skulle sørge for, at der ikke var indkig i de omkringliggende haver. Og samtidig ville de gerne bevare et areal af plænen til at spille fodbold. Derfor faldt valget på modellen Nathalie, som er ét af vores mellemstore skibe.

Skibet Nathalie er fyldt med legeaktiviteter for både store og små børn. Med et bevægeligt ror, anker, kikkert, planke og meget mere samt en rutsjebane med fuldt fart på, er der mange timers underholdning til børnene. For at skabe et ægte piratunivers blev skibet suppleret af to vippedyr udformet som sæler og en tømmerflåde vippe. Dette sammenspil af legeredskaber giver børnene gode muligheder for forskellige former for leg, ligesom det sætter gang i fantasien.

Området er ofte benyttet af omkringliggende dagplejer samt børnene fra kvarteret, og de nyder alle at kunne stikke til søs, når de besøger legepladsen.

Engparken, Ribe

Legezoner på legepladsen giver plads til børn i alle aldersgrupper

Grundejerforeningen Centerområdet i Ribe stod til at skulle udskifte deres gamle legeplads på områdets grønne areal. Med supplerende midler fra både Norlys Vækstpulje og Esbjerg Kommune blev ønsket om en stor legeplads, der kan rumme børn helt fra 0-12 år, en realitet.

Den nye legeplads er inddelt i flere små arealer der alle ligger op til bestemte typer af leg eller aldersgrupper. Eksempelvis er der et område til de mindste børn, som er indrettet med alderssvarende legeredskaber såsom legehuse, en babygynge og et legesystem fra vores serie LEDON MiniPlay, som er udviklet til børn fra 0-3 år.

Derudover er der et område med gynger samt et med en balancebane og en skibsstævn. Til de helt store børn står vores største legesystem fra LEDON Explore, som er fyldt med muligheder for at træne grovmotorikken ved hjælp af klatrevægge, hængebroer, en netsluse og rutsjebaner.

Jens Henriksen, som er formanden for grundejerforeningen, er godt tilfreds med den endelige legeplads og udtaler:

Det færdige resultat synes vi er lykkedes rigtig flot. Vi er meget stolte over at have været i stand til at etablere legepladsen i det omfang, som det rent faktisk er. Legepladsen bruges af vores daginstitutioner – både børnehaver og vuggestuer i et vidt omfang. I løbet af dagen og i weekenderne er det et samlingssted for vores beboere i grundejerforeningen. Så vi er rigtig godt tilfreds med det resultat, som vi står med i dag.

Jens Henriksen, formanden for grundejerforeningen

Han udtaler samtidig følgende om vores samarbejde:

Det samarbejde vi har haft med LEDON gør, at vi ikke vil tøve med at anbefale LEDON til andre fremtidige projekter. Hvis der er nogen som spørger os om det samarbejde vi har haft med LEDON, så har det være uforligneligt – det har været rigtig godt. Kun en stor anbefaling til LEDON herfra.

Jens Henriksen, formanden for grundejerforeningen

Trenevej, Sønderborg

Legepladser der supplerer hinanden

Boligforeningen B42 ville gerne forny deres to nærliggende legepladser. Da de ligger i gåafstand til hinanden blev det besluttet, at den ene skulle være mere tilpasset til de små, mens denne på Trenevej skulle have fokus på de større børn. Det var samtidig nødvendigt at tage højde for arealet. Boligforeningen ønskede nemlig at bevare noget af græsset, så beboerne kunne spille bold, kongespil osv.

Løsningen blev legeredskaber i den ene ende af det grønne areal med et bord og bænkesæt i midten, så der kan holdes øje med både legepladsen og boldspil. Legeredskaberne er fra serierne LEDON Explore og LEDON Basic. De giver en legeplads, som byder på leg til alle, ligesom seriernes naturlige farver falder godt ind i omgivelserne. Børnene kan nyde godt af klassiske redskaber såsom gynger, legehus, vippe og et legesystem med en af børnenes favoritter, nemlig rutsjebanen. Derudover kan de træne balancen på én af vores tarzanbaner, som er en sjov udfordring for de større børn.

Når to legepladser ligger i samme område tager vi altid højde for det i indretningen. Der kan være forskellige ønsker fra kunderne, men langt de fleste foretrækker, ligesom boligforeningen B42, at de to legepladser supplerer hinanden i stedet for at være ens. Forskellige løsninger sikre, at børnene får alsidige oplevelser, og deres udbytte af legeværdi og naturlig udvikling er dermed større.

Legesystemet er specialdesignet uden hængende hytte. Det er standardudgaven, som fremgår af produktoversigten.

Gredstedbro Borgerforening

Stort samarbejde, stor legeplads, stor glæde

Udvalget af legeredskaber sikre, at børn i alle aldre får glæde af legepladsen.

På Valmuemarken i Gredstedbro har de fået en ny stor legeplads, som er fyldt med sjove legeredskaber. Legepladsen blev til i et samarbejde mellem Gredstedbro Borgerforening, Esbjerg Kommune og ildsjæle fra lokalområdet.

Ønsket var, at legepladsen skulle kunne rumme flere aldersgrupper, så flest mulige børn kunne få glæde af den. Dette blev realiseret ved at vælge et bredt udvalg af legeredskaber fra serien LEDON Explore. Med vippedyr, gynger, legehuse, klatrestativ og legesystemer er der ingen tvivl om, at legepladsen både har plads og legeaktiviteter til små og store børn.

Indvielsen af legepladsen blev fejret på en solrig dag i sommeren 2021, og flere børn og voksne kom forbi på åbningsdagen. Børnene fik prøvet alle de nye legeredskaber af, og her frembragte legepladsen allerede store smil. Legepladsen er hurtigt blevet et samlingspunkt for de lokale og bliver ofte besøgt af områdets dagplejere og børn.

Stagebjergparken, Almind

En ny legeplads bliver til lidt efter lidt

Grundejerforeningen Stagebjergparken havde et ønske om at forny deres legeplads, men det skulle gerne ske over tid. Derfor har de løbende fået udskiftet legeredskaber og tilpasset legepladsen til deres allerede eksisterende legeareal.

I første omgang faldt grundejerforeningen for skibsstævnen Sixtus, der er en del af vores serie LEDON Pirates. De var glade for, at legeredskabet havde plads til, at flere børn kunne lege samtidig, samt at stævnen lægger op til fælles- og rollelege. Det var netop det, der skulle til for at højne legeværdien på legepladsen.

Dernæst skulle børnenes klatreevner sættes på prøve. Med ét af vores helt store legesystemer fra LEDON Basic var der garanteret sjove klatreaktiviteter, hvor selv de større børn bliver udfordret. Det store legesytem er ideelt, når børnenes fysiske og grovmotoriske færdigheder skal udvikles.

Lidt efter lidt har legepladsen taget form og fået tilføjet flere legeaktiviteter til børnene. Både LEDON Basic og LEDON Pirates er universer der nemt kan udbygges over tid. De har begge masser af ekstra elementer, der kan suppleres med, hvis grundejerforeningen på sigt skulle ønske at forøge legepladsen yderligere.

Uglekær, Aabenraa

Tre nye legepladser til områdets børn

I Aabenraa har vi haft et større samarbejde med Kolstrup Boligforening. De har nemlig fået tre nye legepladser i løbet af 2021. Projekterne ved henholdsvist Præsteskoven, Frueløkke og Uglekær har alle skullet opfylde boligforeningens ønsker om legepladser med lang holdbarhed, fokus på sikkerhed samt enkle og gode løsninger.

Det er vi kommet i mål med, da vi kun tilbyder legeredskaber i vedligeholdelsesfrie materialer, som er slidstærke og kan holde til vind og vejr. Ligeledes får vi alle vores redskaber sikkerhedscertificeret efter den europæiske standard EN 1176. På den måde har vi sikret legepladsens sikkerhed og holdbarhed.

I forhold til at finde frem til simple og gennemtænkte løsninger er arealerne blevet veludnyttet med redskaber fra vores LEDON Explore-serie. Serien rammer en bred aldersgruppe, og den er designet i naturlige og neutrale farver. Legeredskaberne er udviklet i samarbejde med børn, og legeværdien er derfor i top, da både det tematiske udseende og legeaktiviteterne sætter gang i børnenes fantasi.

Carsten Nielsen, som er ejendomsinspektør ved Kolstrup Boligforening, er meget tilfreds med samarbejdet om legepladserne og udtaler følgende:

Jeg har oplevet hurtig respons, når jeg har taget kontakt til LEDON. Der er hurtigt blevet taget hånd om den opgave, jeg kom med. Ingen tvivl om, at LEDON har et godt produkt med lang holdbarhed, men også med farver, som tiltaler børn og unge. Grundtanken bag valget af farver mv., hvor børnene bliver inddraget, er en tiltalende tanke.

Carsten Nielsen, Ejendomsinspektør

AAB Vejle

Stik til søs på det store piratskib Victoria

Boligforeningen AAB Vejle ville gerne opdatere deres legeplads i et af deres boligområder. Den tidligere legeplads, der bestod af et klatretårn og rutsjebane, skulle fornyes. På den nye legeplads ønskede bestyrelsen et større fokus på rolleleg, ligesom de mindre børn skulle tilgodeses.

Ud fra vores forskellige tilbud valgte bestyrelsen det store piratskib Victoria fra vores temaverden LEDON Pirates. Skibet har et væld af legeaktiviteter, og det er perfekt til at engagere både store og små. Ved jorden finder I bl.a. mange bevægelige dele og tematiske elementer såsom en skattekiste, kikkert, kompas, anker osv. Disse lægger alle op til forskellige fælles- og rollelege, hvor børnene kan leve sig ind i pirat-universet. For de større børn, der gerne vil udfordre sin fysiske kunnen, er det store klatrenet i agterdækket oplagt. På det får børnene adgang til toppen af skibet og kan tage en rutsjetur ned.

Med et piratskib fra LEDON Pirates fik boligforeningen alle deres ønsker opfyldt, og børnene i området har fået et legesystem fyldt med aktiviteter og stor legeværdi. Samtidig har det flotte skib et iøjnefaldende udseende, der har stor tiltrækningskraft.

Grundejerforeningen Vindinggård, Vejle

Ingen frygt for råd og forfald med et vedligeholdelsesfrit legesystem

Grundejerforeningen Vindinggård stod over for at skulle skifte deres gamle træ-legesystem ud, og deres ønske til et nyt legesystem var, at det skulle være vedligeholdelsesfrit.

Alle vores legeredskaber bliver fremstillet i det vedligeholdelsesfrie og genanvendelige materiale polyethylen. Det er slidstærk og kan holde til vekslende temperaturer samt vind og vejr. Vi giver livsgaranti på vores polyethylen, fordi vi af erfaring ved, at det kan holde. Derfor var det også det rette valg for Grundejerforeningen Vindinggård. Vedligeholdelsesfrie materialer har mange fordele, som I kan læse mere om under vores kvalitetsmaterialer.

Grundejerforeningens nye legesystem er Brody fra vores serie LEDON Basic. I denne serie har vi designet legeredskaber af høj kvalitet til en god pris. Det er muligt, da vi har optimeret interne processer og materialemængder. Legeværdien er stadig helt i top, og børnene kan derfor få mange timer til at gå på eksempelvis Brody.

Brombærvænget, Kolding

Legeredskaberne kan tilpasses ethvert areal

Grundejerforening Blaabærvej ville gerne tilføje ekstra legeværdi til deres grønne område, som alle i nabolaget har glæde af. Dimensionerne af arealet var med til at afgøre, hvilke legeredskaber der skulle være en del af legepladsen. Den åbne græsplæne havde allerede en fodboldbane i den ene side, og derfor skulle de nye redskaber passe til et aflangt område.

Valget faldt derfor på vores lige tarzanbane fra LEDON Basic, der passer perfekt ind på den tilgængelige plads. Samtidig kræver balanceredskaberne kun græs som faldunderlag, og tarzanbanen kunne derfor monteres direkte på den grønne plæne. Det samme gælder for sommerfugle-vippen, som også er blevet en fin del af legepladsen.

Læs mere: Legeredskaber til græs

Gyngerne og kolbøttestativet, som altid er et hit hos børnene, fuldender området. Det brede spænd af legeredskaber sikrer, at legepladsen er indbydende og sjov for flere aldersgrupper. Alle områdets børn kan derfor slå sig løs på legearealet og blive udfordret og underholdt.

Børnehuset Fladhøj, Rødekro

Legepladsen gavner både børn og pædagoger

I Børnehuset Fladhøj har børn og pædagoger fået nye legeredskaber til deres udemiljø. Hos dem har de nu Filippa og Bien Brum fra vores MiniPlay-serie stående, som er særligt velegnet til institutioner.

MiniPlay er udviklet i samarbejde med børn og pædagogisk personale og har fokus på at give de mindste børn en god motorisk start allerede tidligt i livet. Pædagogerne i Børnehuset Fladhøj er især glade for gulvhøjden på legesystemet, der er udviklet i en højde, så voksne ikke skal stå i uhensigtsmæssige stillinger for at støtte børnene i deres leg. Personalet kan derfor følge børnene rundt om hele systemet uden at skulle bukke sig ned.

Legesystemet Filippa har mange farver, bevægelige dele og legeaktiviteter, der fanger børnenes opmærksomhed og opfordrer dem til at bruge finmotorikken og øve deres sproglige kompetencer. Pædagogerne fra Fladhøj er også glade for, at børnenes grovmotorik bliver udfordret, når børnene skal bevæge sig fra et niveau til et andet. Den mindre skråning hjælper børnene med at træne deres balance og evne til at gå.

Bien Brum er udviklet til at hjælpe de allermindste. Her kan børnene øve sig i at kravle, gå og stå på en sikker måde, da de kan gribe fast i flere håndtag og står fast på den skridsikre overflade. Hos Børnehuset Fladhøj var valget af Brum også ekstra særlig. De har nemlig en afdeling, der hedder Brumbasserne, og derfor kan Brum føle sig helt hjemme hos børnene i Børnehuset.