Legepladssikkerhed gennem materialer

Alle LEDONs produkter er produceret i materialer såsom polyethylen, nylon og stål, der alle er slidstærke og vedligeholdelsesfrie.

Sikkerheden er afgørende for, at både børn og voksne kan færdes trygt på legepladsen. Derfor er vores materialer nøje udvalgt efter strenge krav til både anvendelse og vedligeholdelse. Det er vigtigt for os, at materialerne ikke ændrer sig over tid, da vi vil undgå risiko og fare ved for eksempel revner og råd, som i værste fald kan resultere i knækkede stolper og overliggere.

Det er også én af årsagerne til, at vores redskaber ikke produceres i træ. Træ er et naturmateriale, hvilket betyder, at der kan opstå vindridser, revner og råd som en naturlig del af aldringsprocessen – og disse kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Vi har derfor valgt materialer såsom polyethylen, nylon og stål, der alle er slidstærke og vedligeholdelsesfrie.

Læs mere: Kvalitetsmaterialer

Sådan sørger vi for sikkerheden gennem materialer:

  • Vi udvælger vores materialer nøje og har høje krav til anvendelse og vedligeholdelse.
  • For at undgå råd og revner bruger vi ingen levende materialer.
  • Vores udvalgte materialer er bl.a. polyethylen, nylon og stål.

Med kvalitetsmaterialerne polyethylen og stål tager vi ansvaret for, at legepladsen ikke udgør en sikkerhedsrisiko, heller ikke efter 10, 15 og 20 år.

Tom Donbæk, Produktionschef og 2. generation i LEDON

Legepladssikkerhed gennem certificering

Hvad er TÜV?

TÜV er uafhængige eksperter, der specialiserer sig i at teste og inspicere tekniske systemer, faciliteter og genstande for at minimere og forhindre skader. TÜV er internationalt anerkendt og en uvildig tredjepart, som sikrer vores legeredskaber overholder alle krav i EN1176.

Sikkerhed har førsteprioritet. Derfor tager vi ansvaret for, at vores legeredskaber er godkendt og certificeret efter den europæiske sikkerhedsstandard EN 1176, og at certificeringen foretages uvildigt af TÜV.

Med en uvildig certificering fra TÜV kan I være sikre på, at redskaberne lever op til strenge krav til både sikkerhed og kvalitet. Her indgår for eksempel styrkeberegninger og vurderinger af risikofaktorer ved de enkelte legeaktiviteter. Selvom det er en stor omkostning at opretholde certificeringerne og løbende gencertificeringer, er det afgørende for os, at vi med ro i sindet kan sige, at vores legepladser er sikre og trygge år efter år.

Sådan sørger vi for sikkerheden gennem certificering:

  • Certificering og dokumentation af vores legeredskaber er en fast del af vores produktudvikling og produktion.
  • Vores legeredskaber er certificeret efter den europæiske standard for sikkerhed EN 1176.
  • Certificeringen foretages af en uvildig tredjepart, TÜV.
  • I kan altid downloade certifikatet på redskabets produktside.

Har I husket jeres årlige inspektion af legepladsen?

Det har siden 2019 været lovpligtigt at få sin legeplads gennemgået af en legepladsinspektør for at sikre, at legepladsen ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Dette gælder alle offentlige legepladser både i boligforeninger, grundejerforeninger, institutioner, campingpladser osv.

Læs mere: Legeplads regler og sikkerhed

Skal vi hjælpe jer?

Kontakt os allerede idag, hvis I har spørgsmål eller gerne vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde til jeres legeplads?