Mission/vision

Vores vision:

LEDONs vision er at støtte og inspirere børnene i deres fysiske, kommunikative og kognitive udvikling.

Vores mission:

LEDONs mission er ved hjælp af vores legeredskaber, at skabe mulighed for lege, som udvikler børnenes fysik, sprog og sociale færdigheder i et sikkert miljø.

Legeværdi:

Legeredskaber med høj legeværdi betyder blandt andet, at børnene udfordres i forhold til deres alder og modenhed, og at redskaberne bliver ved med at interessere børnene.

Vi tænker legeværdi ind i helheden såvel som i detaljen, så vores legeredskaber stimulerer børnenes fantasi og fremmer deres fysiske og mentale udvikling.

No waste:

Igennem de seneste årtier er mængden af affald, der skal brændes eller deponeres, vokset konstant. Som leverandør af legeredskaber til børn føler vi en stærk forpligtelse til at begrænse denne udvikling ved at vælge materialer, der i videst muligt omfang kan genanvendes. Eksempelvis er en stor del af indholdet i de polyethylenplader, vi bruger, genanvendt materiale. Spåner og afskær fra vores egen produktion indgår således i nye plader. Metalaffald, folier, pap og papir bliver indsamlet og genbrugt, så vores produktion er meget tæt på en spildprocent på 0. Når vores kunder – efter mange års brug – måske ønsker at udskifte et LEDON-produkt, kan langt de fleste dele genanvendes.

FSC:

LEDON vil gerne medvirke aktivt til at beskytte verdens skove mod rovdrift. Derfor anvender LEDON kun FSC certificeret træ, hvor det er dokumenteret at man beskytter verdens skove.

Sikkerhed:

På legepladsen er det ikke kun de små, der skal kunne føle sig trygge. Sikkerhed handler også om, at de voksne trygt kan lade børnene lege uden at skulle bekymre sig om klemte fingre, og det der er værre. 45 års fokus på sikkerhed gør, at vi tænker sikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vi kender reglerne, og vi bruger vor erfaring og sunde fornuft– det er børnenes og din sikkerhed! Alle LEDONs legeredskaber er kontrolleret og godkendt efter normerne i den europæiske standard EN 1176. Certificeringen foretages af TÜV. Læs mere

Materialer:

LEDON anvender kun miljøvenlige, giftfrie, langtidsholdbare og vedligeholdelsesfrie materialer. Det er ikke den billigste måde at producere på, men vi satser på kvalitet.

Produktudvikling:

LEDONs innovative produktudvikling tilstræber at skabe legeredskaber som udvikler børnenes fysik, sprog og sociale færdigheder i et sikkert miljø. Designmæssigt skal produkterne stimulere børnenes fantasi. Vi søger igennem vores brede produktprogram, at fremstille legeredskaber som visuelt passer ind i de fleste miljøer.

Beskæftigelse:

LEDON tilstræber igennem et godt arbejdsmiljø at sikre, at medarbejderne bliver i mange år. Den gennemsnitlige anciennitet for vores nuværende tekniske medarbejderstab er 9 år. Den store erfaring er med til at sikre en høj kvalitet fra ordremodtagelse til levering/montering.

Energiforbrug:

Af hensyn til miljøet fokuserer LEDON hele tiden på at nedbringe energiforbruget. Fra 2010 til 2011 har vi gennem forskellige tiltag nedbragt vores energiforbrug med 28%. – Og vi arbejder kontinuerligt på yderligere at begrænse vort forbrug.

Valg af leverandør:

For at leve op til vores egne høje krav til kvalitet og leveringssikkerhed og for ikke at belaste miljøet med unødig transport, har vi bevidst valgt underleverandører fra Danmark og det øvrige EU.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til vores produkter, priser, eller sortiment, ser vi frem til at høre fra dig.

Kontakt os: 74 82 65 65 eller info@ledon.dk

Bolte og skruer

Langt størstedelen af LEDONs legeredskaber er samlet med bolte, skruer eller specialdesignede alubøsninger. Alle bolte…