Beskrivelse

Spændende klatreture og rutsje-sjov på glidestængerne

Billie er ét af vores fire to-tårns legesystemer, der er fyldt legeaktiviteter, som holder børnene i gang og virkelig udfordrer deres grovmotorik. Denne model har en gulvhøjde på henholdsvis 140 cm og 190 cm samt en klatrevæg, et klatrenet og glidestænger, der alle egner sig perfekt til større børn. Ønsker du en model med legezoner, der også inddrager de mindre børn? Så se nærmere på legesystemet LB260 Benja.

Legesystemet Billie har to tårne, der er forbundet af et klatrenet. Forbindelse er gjort ekstra sjov og udfordrende, da den forskudte placering af nettet gør, at man skal igennem nettets grønne rammer for at komme fra det ene tårn til det andet. Tårnene har gulve i to niveauer, og børnene kan enten bruge en rebstige eller klatrevæggen for at komme op i tårnene. Fra det ene tårn er der glidestænger, hvor de kan tage en velfortjent rutsjetur ned til jorden.

Når børn træner deres motorik og balance ved at klatre og rutsje på et legesystem som Billie, så er det med til at styrke deres psykiske udvikling i forhold til mod og selvværd. Jo bedre de klarer sig fysisk, jo mere tør de at prøve nye grænser af. Det giver dem overskud til at indgå i nye lege, hvilket har en positiv indvirkning på deres sociale kompetencer. Børnenes leg og aktivitet på legepladsen er dermed ikke blot sundt for kroppen fysisk, den er også gavnlig psykisk.

Velkendt favorit med et nyt element

Klatrenettene i vores Basic-serie har fået et ekstra element i form af to grønne rammer i nettet. Disse rammer giver børnene en ekstra sjov udfordring, da de har mulighed for at kravle igennem dem til den anden side. Dette stimulerer deres grovmotoriske evner, fordi de bruger deres arme og ben på nye måder.

Nettet er fremstillet af taifuntorv, der indeholder 48 ståltråde. Det giver torvet en ekstrem høj brudstyrke. Det sikrer også børnenes færden på nettet, og gør nettet modstandsdygtigt overfor hærværk. Derudover er klatrenettene samlet i vores produktion i den sønderjyske by Arnum, der garanterer dansk kvalitetshåndværk.

Hvorfor vælge LEDON Basic?

  • I får alle grundelementerne til en god kvalitetslegeplads til lav pris.
  • Kompakte tårne, som kan være på et minimalt areal.
  • Systemerne fås i en bred vifte af varianter, som kan dække ethvert behov.
  • Grundlæggende motorisk udfordring er i højsædet – også en legeplads for større børn.
  • Kan let integreres i både eksisterende legemiljøer eller kombineres med vores andre temaverdner.

Produktfordele

i
Giftfri og genanvendelig polyethylen
i
Galvaniserede stolper
i
Pladsbesparende legeredskab 
i
Træner balance og koordinering
i
Hjernehalvdelene samarbejder
i
Glidestænger styrker grovmotorikken
i
Taifuntov med hærværkssikring
i
Sociale og sproglige kompetencer
i
Brudsikker polycarbonat

1/9

Giftfri og genanvendelig polyethylen

Polyethylenpladerne er 100 % genanvendelige og indeholder ingen sundhedsskadelige kemikalier. De er godkendt efter specifikke krav fra både legetøjsdirektivet EN 71 og det amerikanske fødevaredirektiv.

2/9

Galvaniserede stolper

Vores stolper er varmgalvaniserede, og de er derfor vedligeholdelsesfrie og beskyttet mod rust.

3/9

Pladsbesparende legeredskab 

Legeredskabet er designet med et minimalt arealbehov, og derfor passer det nemt ind på de fleste legepladser. Hvis legeredskabet kræver faldunderlag, vil prisen også her være mindre.

4/9

Træner balance og koordinering

Børnene bruger hele kroppen, når de skal holde balancen og koordinere deres bevægelser på redskabet. Balance og koordinering er grundlæggende for børnenes fysiske og kognitive udvikling og er derfor vigtig at stimulere fra en tidlig alder.

5/9

Hjernehalvdelene samarbejder

Når børnene laver krydsbevægelser med arme og ben, stimulerer de samarbejdet mellem venstre og højre hjernehalvdel. Dette samarbejde er vigtigt, når børnene skal lære at læse og skrive.

6/9

Glidestænger styrker grovmotorikken

Glidestængerne i rustfrit stål har samme funktion som den velkendte rutsjebane. Forskellen er, at glidestængerne udfordrer børnenes grovmotorik og balance væsentligt mere. Derfor er disse velegnet til større børn.

7/9

Taifuntov med hærværkssikring

Taifuntovet er både hærværkssikret og meget modstandsdygtigt over for slid, da det har en kerne af 48 stærke ståltråde. Kernen giver også tovet en brudstyrke på 4.500 kg.

8/9

Sociale og sproglige kompetencer

Legeredskabet giver rig mulighed for, at børnene kan deltage i fælles lege. Det udvikler deres sociale og sproglige evner, som er afgørende for, at de kan opbygge relationer og venskaber.

9/9

Brudsikker polycarbonat

Det glasklare polycarbonat gør legene ekstra sjove for børnene, når de ser en ny verden gennem vinduer og kupler. Polycarbonat har en enorm slagstyrke uanset temperatur. Materialet er også UV-beskyttet, så solens stråler ikke påvirker pladens udseende.

Specifikationer

Bestillingskode
LB270G: Nedgravning

Aldersanbefaling
Fra 4 år

Produktmål (LxBxH)
405 x 226 x 272 cm

Arealbehov inkl.
sikkerhedsafstande (LxB)

734 x 604 cm

Maksimal faldhøjde (H)
264 cm

Vejledende montagetid
2 personer i 10 timer

Øvrige detaljer:

Dette er et nyt produkt

Downloads

Billeder & video