Leg skal tages alvorligt

Af Michal Thamdrup, fællesleder Børnehuset Nobi.

Man tænker tit på legepladser som børnenes frirum fra den ”seriøse” læring, der foregår i en skole eller børneinstitution. Men legen er et helt centralt element i børns opvækst, hvor de lærer sig selv bedre at kende og udvikler nye færdigheder.

Gennem mit arbejde som leder har jeg fået større og større interesse i at indrette institutionens udearealer bedst muligt. Det er nemlig vigtigt at skabe udviklings- og læringsmiljøer, der vækker fantasien og nysgerrigheden hos børnene og giver dem de bedste betingelser for at udvikle deres færdigheder.

Leg er ingen leg

Leg lyder ”let”, men skal tages alvorligt. Leg er den grundlæggende aktivitet i børns liv og motoren i deres læring. Gennem leg udvikler børn deres motoriske, fysiske, kognitive og ikke mindst sociale færdigheder, så det er ikke nok at montere gyngestativer og sandkasser. Legeredskaber skal kunne meget mere end blot underholde børnene. Anvendt på den rigtige måde, både omkring placering og sammensætning, er de et afgørende element i børns læringsprocesser.

At øve sig på livet

Børn veksler ikke mellem ”alvor” og ”afkobling” på samme måde som vi voksne. De er hele tiden i gang med noget, der udfordrer og udvikler dem, også når de leger. Det sker ubevidst, for børnene søger blot det sjove, spændende og meningsfulde – her skal vi som fagpersoner guide og støtte dem.

Med hjælp fra udearealet og dets indretning skaber og giver vi børnene fantastiske betingelser til udvikling og læring.

Meget mere end et frirum

På legepladsen er initiativet overladt til børnene. Når de ser et spændende legeredskab, skaber de parallelle lege, rollelege og komplekse verdener med uderedskabet som centrum. Gennem legen opstår demokratiske læringsprocesser, hvor børn lærer at diskutere og forhandle med hinanden. Vigtige elementer, som skal bruges resten af livet.

Legen foregår både med og uden voksen styring, og begge dele er meget værdifuldt. Børnene træner deres færdigheder, når de leger selv, og de bliver stærkere, når de oplever, at de mestrer forskellige situationer – både i relationer med andre børn, men også i de fysiske udfordringer, en legeplads skal indeholde.

Plads til små og store

Helt konkret skal den gode legeplads tilbyde legemuligheder og udfordringer for både små og store børn. Den to-årige pige vil gerne bruge timer i sandkassen med at skovle sand og samle småsten i bunker, mens den fem-årige dreng skal have mulighed for at gå armgang fra det ene riddertårn til det andet.

Samtidig sker der meget på tværs af alderstrinnene, for de små er nysgerrige og vil gerne lære af de store. Så legeredskaberne skal også give mulighed for den fælles leg.

Fælles for alle børn er, at de elsker at bevæge sig. Derfor skal der være klatre- og gribemuligheder, hvor børn kan hænge i deres arme og mærke hele kropsvægten, rutsjebaner, vippedyr, huler, broer og meget andet, der kan inspirere børn til udvikling og bevægelse.

Klogere på kroppen

Den fysiske udvikling er selvfølgelig en af legepladsens helt store kvaliteter. Når barnet kan udforske sine evner i klatrestativet i eget tempo og på egne præmisser, lærer det at finde sine grænser og at lytte til sin krop. Mærke en kildren i maven, når der er langt ned til jorden, eller når gyngen gynger meget højt.

Når hånden ikke kan holde fast om rebet længere, falder man ned, slår sig måske lidt, og må begynde igen. Lidt klogere, men også motiveret til at prøve igen og komme lidt højere op næste gang.

God leg gavner hele dagen

Det er forskningsmæssigt bevist, at fysisk udfoldelse gavner de kognitive evner. Børnene bliver bedre til at lære og indlære både i børnehaven og senere i skolen, når de har været ude og brugt deres kræfter i løbet af dagen. Alt hænger sammen, og derfor er den gode legeplads en central del af enhver børneinstitution.