Kurven til prisforespørgsel er tom …
Tilføj produkter til kurven, hvis du gerne vil forhøre dig om prisen. Du kan tilføje flere produkter inden du sender en samlet prisforespørgsel afsted, hvilket er gratis og uforpligtende.
Du har endnu ikke gemt nogle favoritter …
Tilføj produkter til favoritter, for at gemme og have let adgang til produkter, som du er interesseret i.
Hvad end der er tale om en lystbådehavn, marina eller noget helt tredje, er omgivelserne afgørende for, om folk har lyst til at besøge og opholde sig på havnen. En god legeplads fungerer som trækplaster for familier, og den er med til at gøre jeres havn mere attraktiv og indbydende.
Der er dog mange ting, I skal tage højde for, når den rette legeplads skal findes. Der skal eksempelvis være styr på sikkerheden, materialevalg og økonomi. Derfor har vi gjort det nemmere for jer ved at besvare ofte stillede spørgsmål. I er også altid velkomne til at kontakte os for flere råd og vejledning i forhold til jeres projekt – vi kan hjælpe jer fra start til slut.
Hvem skal bruge legepladsen?
Hvordan sikrer vi, at legepladsen holder?
Hvad koster en legeplads til havnen?
Hvad er legepladssikkerhed og certificering?
Hvilken legeplads har andre havne valgt?
Få et gratis konsulentbesøg og indretningsforslag
Kontakt os i dag, hvis I har spørgsmål eller brug for mere inspiration til valget af jeres nye legeplads.
Børnenes aldersgruppe er med til at afgøre, hvilke legeredskaber I skal vælge, og hvordan I bør indrette legepladsen. Legeredskaber er ofte tilpasset bestemte alderstrin for at matche børnenes udviklings- og aktivitetsniveau. Hvis I er i tvivl om, hvilken aldersgruppe der vil benytte jeres legeplads, kan I sigte efter at ramme en bred aldersgruppe ved at vælge legeredskaber med et stort udvalg af legeaktiviteter.
I vores serie LEDON Pirates, der er særlig populær hos havne, har vi eksempelvis piratskibe, som er fyldt med legeværdi for både store og små børn. Aktiviteterne for de små børn er tæt på jorden, mens større børn har adgang til de mere udfordrende aktiviteter højere oppe på skibet. På den måde har vi sikret, at alle børn har mulighed for at give sig i kast med lege, som understøtter deres naturlige udvikling. Samtidig passer vores piratskibe og andre legeredskaber fra Pirates-serien perfekt ind i et havnemiljø.
Læs mere: Hvordan udvikler vi med børn?
Læs meget mere om Pirates-serienpå vores tema-side.
En legeplads på havnen vil ofte være mere udsat end legepladser mellem boligblokke eller på grønne områder. Med naturens elementer på tæt hold er det derfor ekstra vigtigt, at I tænker over, hvad jeres kommende legeplads er skabt til.
En legeplads er en stor investering, og valget af materialer er én af måderne, der kan sikre jer, at legepladsen stadig står der efter 15-20 år uden at udgøre en sikkerhedsrisiko. Vores anbefaling er at benytte vedligeholdelsesfrie materialer frem for træ, da træ er et levende materiale, som ændrer sig over tid og på sigt kan udgøre en fare for børnene. Den risiko vil I ikke opleve ved vedligeholdelsesfrie materialer.
Læs mere: Kvalitetsmaterialer
Der er krav om faldunderlag til stort set alle legeredskaber. Faldunderlaget findes i forskellige typer, hvoraf de mest almindelige er sand, grus, græs, gummimåtter eller helstøbt gummi. Vores erfaring viser, at der er mange havne, som foretrækker helstøbt gummi. Det skyldes, at et gummiunderlag er meget slidstærk og ikke skal fyldes op igen som eksempelvis ved sand. Gummiunderlag er en af de dyrere løsninger, men det er også en mere langsigtet, holdbar investering. Samtidig kan underlaget også bidrage til forskellige lege, da I kan vælge farve og eventuelle motiver på underlaget.
Et andet faldunderlag, som flere havne vælger, er græs. Græs kan være en god og budgetvenlig løsning, især hvis I allerede har et grønt areal, legepladsen kan placeres på. Dog skal I være opmærksomme på, at ikke alle legeredskaber er godkendte til at stå på græs. Her kan I se vores udvalg af legeredskaber til græs.
Læs mere: Faldunderlag
En legeplads til havnen kan etableres i et bredt spænd fra omkring 30.000 kr. til over 500.000 kr. Prisen afhænger af arealets størrelse samt valget af faldunderlag og legeredskaber. To af de største udgifter i forbindelse med etableringen af en legeplads er ofte entreprenørarbejde og faldunderlag.
Hvis ønskerne er større end budgettet tillader, har I som privatejet havn mulighed for at søge økonomisk støtte fra fonde, legater og puljer. Der uddeles hvert år mange penge til gode formål såsom legepladser.
Vi har samlet en oversigt over forskellige fonde samt råd og vejledning til ansøgningsprocessen – vi hjælper desuden gerne med grafisk materiale, som I kan sende med i ansøgningen.
Er I medlem af FLID, kan I spare penge på jeres legeplads ved at købe den hos os, da vi har en samarbejdsaftale med FLID, som gør, at vi tilbyder en særlig rabat til medlemmer. I skal blot oplyse os om jeres medlemskab for at opnå rabatten.
Sikkerhed på legepladsen er altafgørende – og da havnens legeplads er offentlig, er der helt særlige regler og krav, som skal overholdes. Eksempelvis skal alle legeredskaber overholde den europæiske standard EN 1176. Mange virksomheder, inklusiv os, får deres redskaber certificeret af en tredjepart, eksempelvis TÜV SÜD, som sikrer, at legeredskabet lever op til sikkerhedsstandarden. I bør altid spørge jeres leverandør, om de kan fremsende certifikater på legeredskaberne.
En offentlig legeplads skal ligeledes godkendes af en legepladsinspektør efter etablering, ligesom den bør inspiceres årligt for at sikre, at den stadig lever op til sikkerhedskravene.
Flere i branchen siger, at en byggetilladelse ikke er nødvendig, men det er desværre en misforstået opfattelse. Projektet skal altid godkendes af kommunen, og der skal indsendes inspektionsrapport, når legepladsen står færdig. På den måde ved I, at der er styr på eventuelle krav til eksempelvis lokalplan, jordprøver og miljøtilladelser.
Det kan ofte gøre en forskel at få inspiration fra andres proces om valg af legeplads. Se her mere om vores projekt i Hals Marina, eller I kan se alle vores projekter på vores referenceside.
Gå til reference
En legeplads kan være en stor investering. Derfor har I altid mulighed for at få et gratis og uforpligtende konsulentbesøg og indretningsforslag. Her afdækker vi jeres ønsker og behov – og ud fra dette laver vi et indretningsforslag samt tilbud på legepladsen. Med et indretningsforslag kan I se, hvordan en eventuel legeplads kan se ud, hvilket kan gøre den endelige beslutningsproces lettere.
Har I brug for rådgivning til indretningen af legepladsen eller spørgsmål til vores produkter? Få et gratis og uforpligtende besøg af vores legepladskonsulent.