EX080 Explore Offroader er udviklet i samarbejde med børn Explore Offroader er en af børnenes favoritter. Den er målrettet aldersgruppen to til fem år, hvor hver legeaktivitet er tilpasset den naturlige kreative, fysiske, kognitive og sociale udvikling. Offroaderens mange legeaktiviteter lægger op til sociale lege, ligesom børnenes finmotorik bliver øvet på de bevægelige dele. Explore Offroader er blevet til i et samarbejde med børn – i en co-creation design process, hvor børnenes input har været altafgørende for den endelige udformning af både offroaderen og de mange legeaktiviteter. Offroaderen har været testet som prototype ad flere omgange, og undervejs har vi opnået ny viden om børns måde at lege på, således at vi har kunnet forbedre de forskellige aktiviteter og give endnu bedre legeoplevelser. En offroader fyldt med aktiviteter På førersædet kan flere børn betjene kontrolpanelet med rat, bevægelige knapper og den indbyggede walkie-talkie. Ved fronten finder du den bevægelige trækkrog, som også fungerer som kugleramme til tal-leg mv. Forlygterne er ligeledes bevægelige, således at de stimulerer børns finmotorik og samtidig fungerer som et element til rolleleg. Bag i offroaderen er der plads til, at passagerer kan sidde behageligt og nyde udsigten – eller stå og styre køretøjets kikkert. Et stort vindue adskiller passagersædet og førersædet, men giver masser af mulighed for at interagere med hinanden. Fra bagsædet er der adgang til en række små aktiviteter; fx det bevægelige tankdæksel og det roterende reservehjul. Leveres 90 % samlet Én af de særlige fordele ved offroaderen er, at den leveres 90 % samlet, således at den hurtigt kan gøres ”køreklar” med det tilhørende værktøj. Tilmed er offroaderen 100 % vedligeholdelsesfri og kræver ikke faldunderlag. Hvorfor vælge LEDON Explore? Vedligeholdelsesfrie legeredskaber i naturlige farver. Udfordrer og stimulerer især børns sociale færdigheder, motorik og balance. Legesystemerne fås i et stort udvalg af størrelser og prisklasser, der passer til ethvert behov. En temaverden, som vækker børns naturlige nysgerrighed for at opleve og undersøge verden. Den største temaverden med mange forskellige legeredskaber til hele legepladsen.
EX100 Sia er din prisbevidste model i LEDON Explore I Explore-verdenen finder du legeredskaber til ethvert behov. Sia er den mindste model i Explore-serien, men der er stadig plads til udfordringer og sjov. Den lille rebstige fører op til tårnet, som har en gulvhøjde på 90 cm, og herfra kan man spejde udover legepladsen eller suse ned ad rutsjebanen. Nedenunder finder du den lille hule, hvor diamantpanelet giver anledning til lege, som blandt andet stimulerer finmotorikken. Sia er et pladsbesparende legesystem Med det trekantede gulv egner Sia-modellen sig til arealer, hvor pladsen er beskeden. Sia kræver et areal på 5,3 x 4,2 meter. Faldhøjden er 90 cm, og det betyder, at systemet gerne må stå på græs. Det er dog ikke altid at anbefale, da græsset hurtigt kan blive slidt og jorden for hård til at fungere hensigtsmæssigt som faldunderlag. Systemet egner sig til børn fra ca. treårsalderen, og med det skridsikre gulv står selv de mindste fødder fast. Hvorfor vælge LEDON Explore? Vedligeholdelsesfrie legeredskaber i naturlige farver. Udfordrer og stimulerer især børns sociale færdigheder, motorik og balance. Legesystemerne fås i et stort udvalg af størrelser og prisklasser, der passer til ethvert behov. En temaverden, som vækker børns naturlige nysgerrighed for at opleve og undersøge verden. Den største temaverden med mange forskellige legeredskaber til hele legepladsen.
EX105 Fen giver mange legeoplevelser på et begrænset areal Fen er én af de mindre modeller i LEDON Explore og derfor en velegnet løsning til legepladser, hvor pladsen er begrænset. Tårnet er indrettet, så det stimulerer børnenes motoriske, sproglige og sociale udvikling. Rebstigen giver adgang til tårnets første etage i 90 cm gulvhøjde, og herfra kan rutsjebanen give en kildrende fornemmelse i maven. Systemet egner sig til børn fra ca. treårsalderen. Et grundplan fyldt med overraskelser På grundplan får børnene nok at se til. Her er legesystemets skattekiste og talpanel placeret. Skattekisten stimulerer de sproglige og finmotoriske kompetencer, når børnene skal undersøge, om nøglen passer i skattekisten. Talpanelet med de store huller er med til at udvikle børns talforståelse, og samtidig er det muligt at kravle igennem hullerne. Inde bag de to sideplader finder du systemets hule, hvor hemmeligheder og andre røverhistorier kan fortælles. Hvorfor vælge LEDON Explore? Vedligeholdelsesfrie legeredskaber i naturlige farver. Udfordrer og stimulerer især børns sociale færdigheder, motorik og balance. Legesystemerne fås i et stort udvalg af størrelser og prisklasser, der passer til ethvert behov. En temaverden, som vækker børns naturlige nysgerrighed for at opleve og undersøge verden. Den største temaverden med mange forskellige legeredskaber til hele legepladsen.
EX111 Atox er et legemiljø med mange muligheder Atox er en af de populære ét-tårns modeller i Explore-verdenen, fordi den kan rumme en større aldersgruppe. Trappen med de skridsikre gulve gør det muligt for børn allerede fra toårsalderen at komme sikkert op i tårnet, hvor en sjov tur ned ad rutsjebanen venter. I tårnet er der også adgang til udkigstønden, hvor den bevægelige kikkert kan være genstand for rollelege – også over større afstande. Et feltkøkken skaber rammen om rollelege Atox er en model med en gulvhøjde på 90 cm. Legesystemet er designet med et tag, der giver børnene følelsen af en hytte og legehus. Taget dækker for vind og vejr og giver skygge for solen. På grundplan finder du Atox’s køkken, hvor der er lagt op til rollelege med imaginære gryder, potter og pander. Hvad skal vi bage? Og hvornår skal vi spise? Hvorfor vælge LEDON Explore? Vedligeholdelsesfrie legeredskaber i naturlige farver. Udfordrer og stimulerer især børns sociale færdigheder, motorik og balance. Legesystemerne fås i et stort udvalg af størrelser og prisklasser, der passer til ethvert behov. En temaverden, som vækker børns naturlige nysgerrighed for at opleve og undersøge verden. Den største temaverden med mange forskellige legeredskaber til hele legepladsen.
EX112 Legesystem med indbygget legehus Rios er en af de modeller i Explore, som har indbygget legehus på første etage. Legehuset er et af legepladsens traditionelle legeredskaber, og når det inkluderes i legesystemet, giver det børnene mulighed for at bruge det som udkigspost udover legepladsen. Med indbygget bord og bænke er det også muligt at nyde madpakken eller lege købmand. En rutsjetur med udvikling Rutsjebanen er en af legepladsens favoritter, for den er ikke bare sjov og kilder i maven, den er også med til at stimulere børnenes udvikling. Når børn rutsjer, træner de nemlig både grovmotorikken og balancen. Samtidig bliver de fortrolige med tyngdekraften og lærer at bedømme afstand og fart. Hvorfor vælge LEDON Explore? Vedligeholdelsesfrie legeredskaber i naturlige farver. Udfordrer og stimulerer især børns sociale færdigheder, motorik og balance. Legesystemerne fås i et stort udvalg af størrelser og prisklasser, der passer til ethvert behov. En temaverden, som vækker børns naturlige nysgerrighed for at opleve og undersøge verden. Den største temaverden med mange forskellige legeredskaber til hele legepladsen.
EX113 Et mindre legesystem med plads til flere børn Hanok er en af de modeller, som ikke kræver så meget plads, nærmere bestemt 7,5 x 7,3 meter. Alligevel har Hanok-legesystemet mange legeaktiviteter. Blandt andet den vippende fuglerede, som er en integreret del af legemiljøet. Fuglereden ses ofte kun i forbindelse med gynger, men her kan den bruges som hyggekrog for de større børn, mens også de mindste har glæde af den vippende fornemmelse. Da fuglereden er gjort fast i begge sider, kan den ikke vippe rundt. Legesystem med gyngende grund under fødderne Hanok har en af børnenes favoritter, den gyngende junglehytte. Junglehytten er udviklet på baggrund af børnenes ønske om at have en hule, hvor de kan gemme sig og fortælle hemmeligheder. Den gyngende fornemmelse gør kun oplevelsen af junglehytten sjovere. Hvorfor vælge LEDON Explore? Vedligeholdelsesfrie legeredskaber i naturlige farver. Udfordrer og stimulerer især børns sociale færdigheder, motorik og balance. Legesystemerne fås i et stort udvalg af størrelser og prisklasser, der passer til ethvert behov. En temaverden, som vækker børns naturlige nysgerrighed for at opleve og undersøge verden. Den største temaverden med mange forskellige legeredskaber til hele legepladsen.
Skriverløkken, Sønderborg En legeplads – to serier: Det bedste fra to verdner På Skriverløkken i Sønderborg har Boligforeningen B42 fået en stor legeplads, der kombinerer vores to temaverdner LEDON Explore og LEDON Pirates. Legepladsens mange legeredskaber gør den velegnet til store og små børn. Vores temaverdner skaber forskellige universer, men de kan sagtens kombineres på kryds og tværs. Børnene kan på den måde vælge at lege hver deres leg eller en fællesleg, der trækker på alle de forskellige tematiske elementer. Explore og Pirates er nogle af vores mest fantasifulde serier. De lægger især op til rollelege og social interaktion mellem børnene, hvilket er med til at udvikle deres kognitive evner. Samtidig har serierne et stort udvalg af legeredskaber, som gør det nemt at sammensætte en helstøbt legeplads med høj legeværdi. Søren Steen Kindberg, som er inspektørassistent ved Boligforeningen, er meget tilfreds med resultatet og udtaler: Samarbejdet med LEDON har været og er stadig helt fantastisk. Vi oplever en faglig professionalisme samt venlig og imødekommende betjening fra start til slut. Vi ønskede produkter fra to forskellige af LEDONs produktgrupper, og her fik vi i samarbejde sammensat legepladsen, så den passede helt perfekt til området. Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger videre til andre om at kontakte LEDON, når de ønsker en ny legeplads. Søren Steen Kindberg, Inspektørassistent
642050 Savannen har sine helt egne vippedyr LEDON Explore har mange vippedyr på savannen. Vippedyrene kan holde til selv den mest ihærdige indianer eller jæger! Sortimentet har noget for både store og små børn, og derfor er der garanti for, at alle vildbasser får frit løb. Uanset om du vælger giraffen, næsehornet, zebraen eller et helt fjerde vippedyr. Vippedyr er både sjove og sunde Det er sjovt at vippe, men det er også vigtigt. Hele kroppen er nemlig i brug, når vippedyret skal holdes i gang. Det er fysisk sundt, men gavner også kropsfornemmelsen. Ved at vippe frem og tilbage får barnet en stærk fornemmelse af årsag/virkning, og samtidig stimuleres labyrintsansen, som blandt andet styrker balance- og indlæringsevnen. Alle vippedyr i LEDON Explore er 100 % vedligeholdelsesfrie og med skridsikre sæder. De ergonomiske nylonhåndtag minimerer risikoen for øjen- og tandskader og sikrer også, at små fingre ikke fryser fast. Hvorfor vælge LEDON Explore? Vedligeholdelsesfrie legeredskaber i naturlige farver.Udfordrer og stimulerer især børns sociale færdigheder, motorik og balance.Legesystemerne fås i et stort udvalg af størrelser og prisklasser, der passer til ethvert behov.En temaverden, som vækker børns naturlige nysgerrighed for at opleve og undersøge verden.Den største temaverden med mange forskellige legeredskaber til hele legepladsen.
642045 På savannens vipper kan flere børn lege sammen På savannen i Explore-verdenen finder du flere forskellige vipper. Når børn vipper, leger de med tyngdekraften og ligevægten samtidig med, at de store muskelgrupper trænes. Det er ikke nemt at vippe alene, så en vippetur kræver også, at samarbejdsevnerne kommer på prøve. På den måde bliver vippeturen også en sjov og udviklende leg med vennerne, hvor sociale og sproglige færdigheder kan udfordres. Du finder både vipper til to, fire og flere børn, så der er garanti for, at alle vildbasser får frit løb, uanset hvilken vippe du vælger. Vipper er sjove og sunde Det er sjovt at vippe, men det er også vigtigt. Hele kroppen er nemlig i brug, når vippen skal holdes i gang. Det er fysisk sundt og gavner kropsfornemmelsen. Ved at vippe stimuleres labyrintsansen, som blandt andet styrker balance- og indlæringsevnen. Alle vipper i LEDON Explore er 100 % vedligeholdelsesfrie og med skridsikre sæder. De ergonomiske nylonhåndtag minimerer risikoen for øjen- og tandskader og sikrer også, at små fingre ikke fryser fast. Hvorfor vælge LEDON Explore? Vedligeholdelsesfrie legeredskaber i naturlige farver. Udfordrer og stimulerer især børns sociale færdigheder, motorik og balance. Legesystemerne fås i et stort udvalg af størrelser og prisklasser, der passer til ethvert behov. En temaverden, som vækker børns naturlige nysgerrighed for at opleve og undersøge verden. Den største temaverden med mange forskellige legeredskaber til hele legepladsen.
642090 Hop med vennerne ombord på den gyngende galion På multivippen er der plads til mange børn, og her skal deres samarbejdsevner frem i lyset for at få gang i vippen. Legen på vippen styrker motorik, balance og koordination, og ikke mindst knyttes der sociale bånd mellem børnene. De yngste børn kan sidde trygt i hver sin ende af vippen, mens de ældste børn kan anvende den store skridsikre platform, som de lyster. Multivippens håndtag er beklædt med naturgummi, der giver et sikkert og behageligt greb. Samtidig sikrer stopklodser i den patenterede fjederopspænding, at multivippen ikke kan slå ned i jorden. Hvorfor vælge LEDON Explore? Vedligeholdelsesfrie legeredskaber i naturlige farver. Udfordrer og stimulerer især børns sociale færdigheder, motorik og balance. Legesystemerne fås i et stort udvalg af størrelser og prisklasser, der passer til ethvert behov. En temaverden, som vækker børns naturlige nysgerrighed for at opleve og undersøge verden. Den største temaverden med mange forskellige legeredskaber til hele legepladsen.