Woodlands Spring Et stykke af junglen i byen I et offentlig beboelsesområde i Singapore har vores partner Playpoint opsat en legeplads indrettet med legeredskaber fra vores temaverden, LEDON Explore. Trods den urbane placering er der alligevel blevet skabt et lille stykke af junglen, hvor nysgerrige børn kan gå på opdagelse. Med vores tematiserede redskaber fyldt med legeaktiviteter samt de grønne omgivelser, bliver børnene hurtigt transporteret langt væk fra byen. De udvalgte legeredskaber fra Explore er især velegnet til en yngre aldersgruppe af børn. Legesystemet Sikan har en gulvhøjde på kun 90 cm og en let opkravlingsbro, som giver nem adgang til systemet, hvilket betyder at små børn også kan være med og tage en tur ned af rutsjebanen. Offroaderen er oplagt til rollelege og en af børnenes favoritter, mens vippen er god til at udfordre børnenes motoriske evner. Alle redskaberne er kædet sammen af det farverige gummiunderlag, som med sin blå og røde farve skaber en god kontrast til LEDON Explores grønne og naturlige udseende.
Ryethaven Boligforening Legezoner med aktiviteter for alle aldersgrupper Ryethaven Boligforening ønskede at modernisere den eksisterende legeplads med det formål at tiltrække flere familier til fællesområderne. Legepladsen er delt op i flere legeområder med hvert sit fokus på forskellige aldersgrupper. Områderne omfatter et for børn mellem 0-5 år, et andet til de 6-10 årige samt en fodbold- og petanquebane, som alle aldersgrupper kan have glæde af. Legeområdet til de 0-5 årige har særligt fokus på kreativitet og rolleleg. Derfor er det indrettet med legeredskaber såsom en sandkasse, Offroaderen og et legesystem fra vores temaverden LEDON Miniplay, som har en høj legeværdi og bl.a. understøtter børnenes finmotorik. Legeområdet for børnene mellem 6-10 år er fyldt med muligheder for, at børnene kan udfordre deres fysiske evner samtidig med, at de har det sjovt. For denne aldersgruppe er det nemlig vigtigt, at børnene styrker deres grovmotorik. Derfor er legesystemet Boris, trampolinen og gyngerne nogle rigtig gode valg, da de gør det muligt for børnene at foretage krydsbevægelser og udvikle deres grovmotoriske kompetencer. På den måde er legepladsen fyldt med legeredskaber for børn i alle aldersgrupper og tilbyder mulighed for kreativitet og aktiv leg, uanset alder. Fra sandkassen og gyngerne, til fodbold og petanquebanen, kan alle generationer samles og nyde fællesarealet, som gør området til en sjov oplevelse for alle besøgende.
Vodder Sogn En prisvenlig legeplads for børn i alle aldre I 2023 etablerede Vodder Sogns lokalråd i Skærbæk en ny legeplads med legeredskaber fra vores serie LEDON Basic. Den moderne legeplads tilbyder et bredt udvalg af legeaktiviteter, designet til en bred aldersgruppe. Det var vigtigt, at legepladsen skulle skabe et sjovt og inspirerende legeområde til en overkommelig pris, og derfor var LEDONs Basic-serie det ideelle valg helt fra starten. Legepladsen inkluderer legeredskaber, der fokuserer på børn i en bred aldersgruppe. De mindre børn kan få glæde af mini-gyngen, legehuset, offroaderen og vippedyrene, mens de ældre børn kan udfordre sig selv på klatrevæggen eller nå nye højder på gyngestativet. Legepladsen er primært indrettet med legeredskaber fra LEDON Basic, men der er også tilføjet elementer fra temaverdnen LEDON Explore såsom den populære offroader. Denne kombination viser alsidigheden af LEDONs produkter, og hvordan man let kan sammensætte redskaberne på tværs af temaverdnerne. Basic-serien er et passende valg, når man leder efter en komplet legepladsløsning i høj kvalitet, der stadig er prisvenlig. For at holde omkostningerne for serien nede, har vi fokuseret på at reducere produktionsomkostningerne, for eksempel ved at fjerne lakering fra stolperne, have færre bevægelige dele og minimere mængden af HDPE materiale, hvor det er muligt. Disse prisbevidste designvalg gør Basic til den perfekte løsning for at skabe en moderne kvalitets legeplads – også på et mindre budget.
Hou Lystbådehavn En moderne legeplads som har transformeret området Den nye legeplads ved Hou Havn har transformeret området ved at skabe et nyt, levende sted for familier at besøge. Projektets formål var at udskifte den gamle naturlegeplads med en moderne, holdbar og vedligeholdelsesfri legeplads. Det var også vigtigt, at de nye legeredskaber havde en høj legeværdi, og var målrettet til en bred aldersgruppe, da familier med børn i forskellige aldre ofte besøger området. LEDONs legesystem Virok fra temaverdnen Explore var derfor et ideelt valg, da legetårnet tilbyder en kombination af legeaktiviteter og designelementer for både store og små børn såsom et køkkenpanel, kryds og bolle, en junglehytte og to rutsjebaner. De naturlige farver, former og udtryk gør også, at legeredskabet passer godt ind i de naturlige omgivelser og komplimenterer havnen. Gynger er altid en populær aktivitet blandt børn i alle aldre, så derfor var et stort gyngestativ en nødvendighed på legepladsen. Gyngestativet imødekommer alle aldersgrupper, da det inkluderer et babysæde, et standardsæde og en fugleredegynge. Ofte er en legeplads mere end bare et sted at have det sjovt; det kan også være et sted, hvor børn kan interagere, socialisere, lære og udvikle vigtige færdigheder som kommunikation og samarbejde. Denne legeplads giver masser af muligheder for, at børn kan afprøve deres færdigheder og kompetencer, med legeredskaber som Ana-legehuset og Offroaderen, hvor det opfordres til at skabe historier og rolleleg. Legepladsen tilbyder et bredt udvalg af legeredskaber og aktiviteter, hvor børnene har uendelige muligheder for fantasifuld leg og eventyr. Hou Havn er dermed et indbydende, familievenligt sted, som vi opfordrer alle til at besøge.
Sulsted Samråd En legeplads, der integrerer sig i de naturlige omgivelser Sulsted Samråd ønskede sig en ny legeplads med redskaber, der kunne passe harmonisk ind med de naturlige omgivelser, samtidig med at tilbyde høj legeværdi for en bred aldersgruppe. Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan legeredskaber lavet i HDPE (high density polyethylene) materiale stadig kan skabe et naturligt udtryk gennem farvevalg, former og design, som ses i hele vores temaverden, LEDON Explore. Legepladsen er opdelt i to legezoner. Den første zone består af legetårnet Zulu, som skaber et imponerende fokuspunkt på legepladsen og inviterer børnene til at gå på eventyr, klatre, rutsje og bruge deres fantasi til at skabe historier. Legepanelerne på den nederste del af legetårnet giver de mindste børn mulighed for at være en del af legen, mens de ældre børn (6+ år) kan nyde elementer som den imponerende tunnelrutsjebane. Redskabernes farver er en blanding af beige og grøn, som harmonerer med de naturlige omgivelser. Små detaljer som blade på toppen af stolperne, afspejler naturen, hvor legepladsen er placeret. Den anden legezone er mere skjult mellem træerne og inkluderer nogle af LEDONs mest populære legeredskaber, bl.a. Offroaderen, Bing vippedyret og Dino rutsjebanen, som altid er et hit blandt de mindste børn. Hvert legeredskab på legepladsen er specifikt udvalgt til at skabe en sammenhængende og indbydende legeplads. Denne aktivitetsfyldte legeplads, tilbyder høj legeværdi til en bred aldersgruppe og opfordrer til rolleleg og eventyr. Og med sit indbydende design i de naturlige omgivelser er legepladsen helt sikkert et besøg værd.
Kongsdal Baadelaug En legeplads, der tiltrækker flere besøgende til havnen Ved den sydlige del af Mariager Fjord ligger Kongsdal Lystbådehavn. Formålet med projektet var at designe en legeplads, der tiltrækker flere besøgende og skaber en livlig atmosfære på havnen. Projektet kombinerer legeredskaber fra to af LEDONs mest populære temaverdner, Pirates og Explore, hvilket er med til at fange børnenes opmærksomhed fra første øjekast og inviterer dem til fantasifulde rollelege. Legepladsen indeholder et af LEDONs største piratskibe, Victoria, som fungerer som hovedattraktionen og gør legepladsen til et sted alle vil huske. Skibets stævn peger direkte mod vandet, hvilket er med til at skabe en realistisk legeoplevelse, når børnene sætter deres fantasi fri. Legeelementer som Offroaderen, tømmerflåden og Victoria piratskibet giver børnene masser af muligheder for at skabe deres egne historier og udforske spændende eventyr, hvor fantasi bliver til virkelighed. Alle designdetaljer gør det muligt for børnene at fordybe sig i legen. De kan bl.a. udforske skatten, navigere kompasset eller kigge ud over vandet gennem kikkerten. Legepladsen tilbyder et bredt udvalg af legeaktiviteter, og derfor kan børnene vælge at skabe deres egne historier, enten ved brug af et eller flere legeredskaber ad gangen. Den idylliske og rolige atmosfære på havnen gør legepladsen til et unikt sted at besøge, hvor børnenes drømme kan blive til virkeligheden.
Recreatiepark de Leistert Campingcentret Recreatiepark de Leistert i Holland ønskede et indendørs legeareal, hvor de mindste børn kunne slå sig løs uanset årstid og vejrforhold. Legepladsen skulle rumme børn fra 0-9 år og derfor faldt valget på legeredskaber fra vores temaverden LEDON MiniPlay, da denne serie er specielt udviklet til de yngste. Derudover blev legepladsen suppleret af konstruktioner i robinietræ fra vores partner IJreka Speeltoestellen. Hele legepladsen er bundet sammen af gummiunderlaget, som er inddraget i legepladsens design for at skabe små stier, floder og trædesten. Alle disse detaljer er med til at bygge en fortælling op omkring legepladsens univers og skaber samtidig små zoner, hvor børnene kan slå sig løs. Legepladsen er fyldt med aktiviteter og elementer, der udfordrer børnene både fysisk og kognitivt. De har mulighed for at klatre, øve deres balance og give sig i kast med rollelege. Samtidig er der også områder til de børn, som foretrækker at fordybe sig og lege stille og roligt. Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan vores redskaber kan spille sammen med træ, og samtidig viser det, hvordan vi sammen med Ijreka Speeltoestellen anvender vores viden og ekspertise om børns udvikling, materialer, farver og former, til at etablere en legeplads med masser legeværdi og legeaktiviteter. Legehuset er specialdesignet i en anden farve. Det er standardudgaven, som fremgår af produktoversigten.
Engparken, Ribe Legezoner på legepladsen giver plads til børn i alle aldersgrupper Grundejerforeningen Centerområdet i Ribe stod til at skulle udskifte deres gamle legeplads på områdets grønne areal. Med supplerende midler fra både Norlys Vækstpulje og Esbjerg Kommune blev ønsket om en stor legeplads, der kan rumme børn helt fra 0-12 år, en realitet. Den nye legeplads er inddelt i flere små arealer der alle ligger op til bestemte typer af leg eller aldersgrupper. Eksempelvis er der et område til de mindste børn, som er indrettet med alderssvarende legeredskaber såsom legehuse, en babygynge og et legesystem fra vores serie LEDON MiniPlay, som er udviklet til børn fra 0-3 år. Derudover er der et område med gynger samt et med en balancebane og en skibsstævn. Til de helt store børn står vores største legesystem fra LEDON Explore, som er fyldt med muligheder for at træne grovmotorikken ved hjælp af klatrevægge, hængebroer, en netsluse og rutsjebaner. Jens Henriksen, som er formanden for grundejerforeningen, er godt tilfreds med den endelige legeplads og udtaler: Det færdige resultat synes vi er lykkedes rigtig flot. Vi er meget stolte over at have været i stand til at etablere legepladsen i det omfang, som det rent faktisk er. Legepladsen bruges af vores daginstitutioner – både børnehaver og vuggestuer i et vidt omfang. I løbet af dagen og i weekenderne er det et samlingssted for vores beboere i grundejerforeningen. Så vi er rigtig godt tilfreds med det resultat, som vi står med i dag.Jens Henriksen, formanden for grundejerforeningen Han udtaler samtidig følgende om vores samarbejde: Det samarbejde vi har haft med LEDON gør, at vi ikke vil tøve med at anbefale LEDON til andre fremtidige projekter. Hvis der er nogen som spørger os om det samarbejde vi har haft med LEDON, så har det være uforligneligt – det har været rigtig godt. Kun en stor anbefaling til LEDON herfra.Jens Henriksen, formanden for grundejerforeningen
Trenevej, Sønderborg Legepladser der supplerer hinanden Boligforeningen B42 ville gerne forny deres to nærliggende legepladser. Da de ligger i gåafstand til hinanden blev det besluttet, at den ene skulle være mere tilpasset til de små, mens denne på Trenevej skulle have fokus på de større børn. Det var samtidig nødvendigt at tage højde for arealet. Boligforeningen ønskede nemlig at bevare noget af græsset, så beboerne kunne spille bold, kongespil osv. Løsningen blev legeredskaber i den ene ende af det grønne areal med et bord og bænkesæt i midten, så der kan holdes øje med både legepladsen og boldspil. Legeredskaberne er fra serierne LEDON Explore og LEDON Basic. De giver en legeplads, som byder på leg til alle, ligesom seriernes naturlige farver falder godt ind i omgivelserne. Børnene kan nyde godt af klassiske redskaber såsom gynger, legehus, vippe og et legesystem med en af børnenes favoritter, nemlig rutsjebanen. Derudover kan de træne balancen på én af vores tarzanbaner, som er en sjov udfordring for de større børn. Når to legepladser ligger i samme område tager vi altid højde for det i indretningen. Der kan være forskellige ønsker fra kunderne, men langt de fleste foretrækker, ligesom boligforeningen B42, at de to legepladser supplerer hinanden i stedet for at være ens. Forskellige løsninger sikre, at børnene får alsidige oplevelser, og deres udbytte af legeværdi og naturlig udvikling er dermed større. Legesystemet er specialdesignet uden hængende hytte. Det er standardudgaven, som fremgår af produktoversigten.
Ulriksdal, Viborg En legeplads fyldt med legeværdi fra top til bund Grundejerforeningen Ulriksdal stod til at skulle udskifte deres gamle legeplads. Deres ønske til en ny var, at der skulle være så lidt vedligehold så muligt. Derfor skulle legeredskaberne gerne være i vedligeholdelsesfri materialer, ligesom at faldunderlaget skulle være helstøbt gummi. Alle vores legeredskaber er vedligeholdelsesfrie, og derfor var det nemt at indrette legepladsen og designe et legemiljø fyldt med forskellige aktiviteter. Faldunderlaget blev også inddraget i løsningen. Helstøbt gummi gør det muligt at have mønstre, symboler eller figure indbygget i underlaget. Børnene har derfor også fået glæde af en hinkebane på legepladsen samt en skildpadde, som de kan kravle på. Legepladsen har et stort udvalg af legeredskaber, så der er lagt op til alle typer af leg. På karrusellen, trampolinen, vippedyret og gyngerne kan børnene få fuld fart på, mens deres klatreevner bliver udfordret på legesystemet. Med redskaber fra vores serie LEDON Explore er fantasifulde rollelege også oplagte, og her er bl.a. vores offroader god til at sætte gang i legene.