Beskrivelse

Sjov og udfordringer med glidestænger og klatrevæg

Legetårnet Bjork er ét af seriens legetårne, hvor legeværdien er øget ved at have to legezoner, som passer til henholdsvis store og små børn. De store bliver udfordret af højden på 190 cm samt klatrevæggen og glidestængerne, mens et legepanel i bunden af tårnet inviterer de små til rolleleg. Ønsker du et mere simpelt tårn med mindre højde og rutsjebane i stedet? Så se nærmere på vores model LB110 Basil.

En rutsjetur fra glidestængerne kan tilgås via den høje klatrevæg, der er designet med huller og klatresten. Udover at være et sjovt element på legeredskabet, så er klatrevæggen også med til at forbedre børns grovmotorik og udvikle hjernen. Krydsbevægelser med arme og ben styrker nemlig samarbejdet mellem de to hjernehalvdele, og dette samarbejde bruger vi eksempelvis, når vi skal læse og skrive.

Når tårnets gulv er nået, kan man nyde turen ned af glidestængerne med fuld fart på. Er man en af de rigtig seje, kan glidestængerne også fungere som opgang til tårnet.

Leg til de store og små børn med opdelte legezoner

Det høje legetårn byder på to legezoner, som gør det muligt for flere børnegrupper at lege på samme tid uden at forstyrre hinanden. Øverst kan de store børn slå sig løs på klatrevæggen og glidestængerne, mens der nederst sidder et legepanel, der er perfekt for de mindre børn. Panelet er udviklet med en disk og en kugleramme, som er oplagt til rolleleg. Her kan børnene sælge mudderkager eller andet godt fra købmanden, og mens de får stimuleret deres fantasi og kreativitet, hjælper disse rolle- og forhandlingslege også på deres sprogudvikling. Kuglerammen er på samme måde både en del af legen og øver samtidig børnenes finmotorik og talforståelse.

Hvorfor vælge LEDON Basic?

  • I får alle grundelementerne til en god kvalitetslegeplads til lav pris.
  • Kompakte tårne, som kan være på et minimalt areal.
  • Systemerne fås i en bred vifte af varianter, som kan dække ethvert behov.
  • Grundlæggende motorisk udfordring er i højsædet – også en legeplads for større børn.
  • Kan let integreres i både eksisterende legemiljøer eller kombineres med vores andre temaverdner.

Produktfordele

i
Giftfri og genanvendelig polyethylen
i
Galvaniserede stolper
i
Pladsbesparende legeredskab 
i
Årsag og virkning
i
Træner balance og koordinering
i
Hjernehalvdelene samarbejder
i
Glidestænger styrker grovmotorikken
i
Sociale og sproglige kompetencer

1/8

Giftfri og genanvendelig polyethylen

Polyethylenpladerne er 100 % genanvendelige og indeholder ingen sundhedsskadelige kemikalier. De er godkendt efter specifikke krav fra både legetøjsdirektivet EN 71 og det amerikanske fødevaredirektiv.

2/8

Galvaniserede stolper

Vores stolper er varmgalvaniserede, og de er derfor vedligeholdelsesfrie og beskyttet mod rust.

3/8

Pladsbesparende legeredskab 

Legeredskabet er designet med et minimalt arealbehov, og derfor passer det nemt ind på de fleste legepladser. Hvis legeredskabet kræver faldunderlag, vil prisen også her være mindre.

4/8

Årsag og virkning

Samspillet mellem børnene og legeredskabets bevægelse gør dem mere bevidste om forholdet mellem årsag og virkning. Det er en vigtig del af at understøtte børnenes logiske sans.

5/8

Træner balance og koordinering

Børnene bruger hele kroppen, når de skal holde balancen og koordinere deres bevægelser på redskabet. Balance og koordinering er grundlæggende for børnenes fysiske og kognitive udvikling og er derfor vigtig at stimulere fra en tidlig alder.

6/8

Hjernehalvdelene samarbejder

Når børnene laver krydsbevægelser med arme og ben, stimulerer de samarbejdet mellem venstre og højre hjernehalvdel. Dette samarbejde er vigtigt, når børnene skal lære at læse og skrive.

7/8

Glidestænger styrker grovmotorikken

Glidestængerne i rustfrit stål har samme funktion som den velkendte rutsjebane. Forskellen er, at glidestængerne udfordrer børnenes grovmotorik og balance væsentligt mere. Derfor er disse velegnet til større børn.

8/8

Sociale og sproglige kompetencer

Legeredskabet giver rig mulighed for, at børnene kan deltage i fælles lege. Det udvikler deres sociale og sproglige evner, som er afgørende for, at de kan opbygge relationer og venskaber.

Specifikationer

Bestillingskode
LB120G: Nedgravning

Aldersanbefaling
Fra 4 år

Produktmål (LxBxH)
190 x 91 x 272 cm

Arealbehov inkl.
sikkerhedsafstande (LxB)

552 x 442 cm

Gulvhøjde
190 cm

Maksimal faldhøjde
202 cm

Vejledende montagetid
2 personer i 4 timer

Øvrige detaljer:

Dette er et nyt produkt

Downloads

Billeder & video