En af de allerbedste ting ved at være barn er, at man kan lære, mens man leger – helt uden at opdage det. Når børn leger, udvikler de sig.

LEDON har over 50 års erfaring i at designe legeredskaber og tænke udvikling gennem leg – og vi var blandt de første, der tog børns leg alvorligt og begyndte at udvikle legeredskaber, der tog udgangspunkt i børnenes behov, og som bevidst stimulerer og udfordrer børnene.

Pige leger på planke som giver barnet meget læring gennem leg og bevægelser.
To drenge leger pirater som er fanget på et skib. Legepladsen giver både leg og læring.

Vi var for eksempel nogle af de første, der begyndte at integrere forskellige legeaktiviteter i ét redskab for derved at motivere til fælles leg, der er med til at skabe stærkere sociale relationer for børnene. Det er gennem leg, at mange relationer og venskaber starter for de yngste. Derfor er det vigtigt, at der er noget, børnene kan samles om. Her er legeredskaber helt oplagt.

Leg er vigtig for børns læring og udvikling

Og så er det vigtigt at sige: Leg er ikke bare leg – leg er vigtig for børnenes udvikling. Gennem legen gør barnet sig erfaringer og lærer kompetencer, som de skal bruge i gennem hele livet. Og derfor er det heller ikke bare legeredskaber, vi producerer. Det er redskaber, der hjælper børnene med at udvikle sig gennem leg.

Legeredskaber med høj legeværdi betyder blandt andet, at de udfordrer børnene i forhold til deres udviklingstrin, og at redskaberne bliver ved med at være sjove at lege med. Når der er udfordringer, der skal klares, vil børnene fortsætte med at lege.

Dreng træner sin motorik på legepladsen og opnår både læring gennem leg og bevægelse.

Legepladsens udformning er vigtig for børnenes lyst til at kaste sig ud i mere udfordrende lege og prøve nye grænser af. Gennem mange års erfaring og indsamling af viden, designer vi legeredskaber, som har de optimale forudsætninger for at understøtte børns naturlige udvikling.

Børn har livlige fantasier, og de behøver ikke meget for at lege sig ind i en anden verden. Er der tilmed et sjovt klatrestativ eller en form for skæv konstruktion, vil denne ofte danne rammen for legen. Børnene kan både bruge fantasien og tænke kreativt, samtidig med at de rør sig og udvikler deres motorik. Vigtigst af alt sker det, mens de har det sjovt, leger og får nye venner.

Derfor er legepladsen og redskaberne så vigtige for børnenes leg. De skal invitere til leg og gøre børnene nysgerrige, så de kan udfolde og udvikle sig sanseligt, socialt og motorisk, mens de har det så sjovt, at de glemmer alt omkring sig.

Hvordan kan børns motoriske færdigheder udvikles gennem leg?

Børns motoriske færdigheder kan udvikles effektivt gennem leg, da leg ofte involverer en bred vifte af bevægelser, som styrker både fin- og grovmotorikken. Når børn klatrer, løber, hopper eller balancerer, træner de deres balanceevne, koordination og muskelstyrke. For eksempel hjælper klatrenet og balancebaner med at styrke børns grovmotorik.

Finmotorikken bliver også udfordret gennem aktiviteter som sandleg, bygning med klodser eller tegning, hvor børnene bruger deres hænder og fingre til at kontrollere små, præcise bevægelser. Disse lege er med til at forbedre deres greb og præcision.

Børn, der regelmæssigt leger på legepladser med udfordrende fysiske aktiviteter, er bedre rustet til at klare de fysiske krav, de møder i skolen og i deres sociale liv. Legen bliver således ikke kun en kilde til sjov, men også en central del af deres fysiske udvikling og kognitive kompetencer.

Social læring gennem samarbejde

Leg spiller en afgørende rolle i udviklingen af børns sociale og personlige kompetencer. Gennem leg lærer børn at kommunikere, samarbejde og løse konflikter med andre. Når børnene deltager i fælles lege, som for eksempel rollelege eller gruppeaktiviteter, udvikler de deres evne til at forstå andres perspektiver, tage hensyn og udtrykke deres egne behov. Disse interaktioner styrker deres empati og forhandlingsevner, som er vigtige sociale kompetencer både i skolen og senere i livet.

Personligt udvikler børn også selvtillid og selvstændighed gennem leg. Når de tager initiativ, skaber egne regler eller løser små problemer under legen, opbygger de en følelse af kunnen og ansvar. Denne selvstændighed er vigtig for deres personlige udvikling, da den giver dem mod til at tage initiativ i andre situationer og til at udforske verden omkring dem.

Leg skaber altså et trygt rum, hvor børn kan eksperimentere med sociale roller og personlige udfordringer. Ved at styrke både deres sociale og personlige kompetencer gennem leg, bliver børn bedre rustet til at håndtere hverdagens udfordringer og udvikle sunde relationer til andre.

Børn designer legepladser til børn

Designer udvikler legeredskaber med børn, som sikre læring gennem leg.

Det vigtigste for os er at udvikle legeredskaberne sammen med eksperterne selv, nemlig børnene. Børnene er kreative af natur og har ikke samme begrænsning i deres tankegang, som voksne har. Ved at lade børnene være en del af udviklingsarbejdet får vi inspiration, input og idéer, vi ikke selv kunne have leveret. Derved får vi direkte indblik i den verden vi designer til.

På den måde sikrer vi, at vi ikke baserer vores design af legeredskaber på egne voksne antagelser om børn og deres hverdag, men på børn og deres oplevelse af verden.

Læs mere: Hvordan udvikler vi med børn?

Vil I vide mere om børns udvikling gennem leg?

Er I interesseret i at læse mere om børnenes udvikling gennem leg? Vi vil løbende udgive artikler, der kommer nærmere og går i dybden med, hvordan børns udvikling bliver stimuleret gennem leg.

Artiklerne bliver udgivet i samarbejde med pædagoger, fysioterapeuter og ledende forskere på området, og derfor kan I vide jer sikker på, at informationen er både opdateret og troværdig. Se flere artikler i vores videnscenter.

I kan også se nærmere på vores temaverdner, som vi har udviklet i samarbejde med børn.

Stor vedligeholdelsesfri jungle legeplads med masser af legenede børn.

LEDON Explore

Små børn leger på legeplads, som er særlig egnet til institutioner.

LEDON MiniPlay

Legeplads indrettet med ridder tema og legeaktiviteter.

LEDON Castle

Børn leger på et stort pirat legeskib med masser af legeaktiviteter.

LEDON Pirates

3D tegning af ledons prisbevidste kvalitets legeredskaber.

LEDON Basic

Børn lege på ledons klassiske legeredskaber, som har været populære i mange år.

LEDON Originals

Få besøg af vores legepladskonsulent

Har I brug for rådgivning til indretningen af legepladsen eller spørgsmål til vores produkter? Få et gratis og uforpligtende besøg af vores legepladskonsulent.