Lynggården, Køge

Et stort fællesområde delt op i flere legezoner

Boligforeningen Lynggården i Køge ønskede at opdele deres fælles udearealer i flere legezoner, så de kunne tilbyde aktiviteter for børn i alle aldersgrupper og samtidig tage hensyn til børnenes udvikling, behov og interesser. I dag findes der tre forskellige legepladser i området, som hver især har sit eget visuelle udtryk og er målrettet specifikke aldersgrupper.

Den første legezone har særlig fokus på de ældre børn. Legepladsen indeholder legeredskaber fra flere af LEDONs temaverdner, hvilket skaber en legeplads fyldt med tematiske detaljer. Den eventyrfyldte legeplads inspirerer til kreativitet og rolleleg samtidig med, at den udfordrer de ældre børns motoriske evner,da det store legesystem Saldor og piratskibet Nathalie byder på masser af fysiske aktiviteter.

Den anden legeplads i området er et sted hvor fantasien kan få frit spil. Her finder I det iøjnefaldende Dagonet legesystem fra vores temaverden, LEDON Castle. Denne legeplads inviterer til rollelege og tilbyder også aktiviteter såsom en klatrevæg, kolbøttestang og tunnelrutsjebane.

De yngre børn kan også deltage i legen ved at udforske skattekisten og nøglen på legepanelerne i det nederste niveau af legesystemet.

Det tredje legeområde er designet til de yngste børn (0-7 år), og her er temaverdenerne Miniplay og Explore kombineret. Børnene kan lege med sanseaktiviteter som sandpanelet, finde ro i Alfred hytten eller styrke deres balance og koordination på giraf vippedyret. De forskellige farver samt de interaktive elementer på Olivia legesystemet vækker samtidig børnenes nysgerrighed og lyst til at udforske.

Ryethaven Boligforening

Legezoner med aktiviteter for alle aldersgrupper

Ryethaven Boligforening ønskede at modernisere den eksisterende legeplads med det formål at tiltrække flere familier til fællesområderne. Legepladsen er delt op i flere legeområder med hvert sit fokus på forskellige aldersgrupper. Områderne omfatter et for børn mellem 0-5 år, et andet til de 6-10 årige samt en fodbold- og petanquebane, som alle aldersgrupper kan have glæde af.

Legeområdet til de 0-5 årige har særligt fokus på kreativitet og rolleleg. Derfor er det indrettet med legeredskaber såsom en sandkasse, Offroaderen og et legesystem fra vores temaverden LEDON Miniplay, som har en høj legeværdi og bl.a. understøtter børnenes finmotorik.

Legeområdet for børnene mellem 6-10 år er fyldt med muligheder for, at børnene kan udfordre deres fysiske evner samtidig med, at de har det sjovt. For denne aldersgruppe er det nemlig vigtigt, at børnene styrker deres grovmotorik. Derfor er legesystemet Boris, trampolinen og gyngerne nogle rigtig gode valg, da de gør det muligt for børnene at foretage krydsbevægelser og udvikle deres grovmotoriske kompetencer.

På den måde er legepladsen fyldt med legeredskaber for børn i alle aldersgrupper og tilbyder mulighed for kreativitet og aktiv leg, uanset alder. Fra sandkassen og gyngerne, til fodbold og petanquebanen, kan alle generationer samles og nyde fællesarealet, som gør området til en sjov oplevelse for alle besøgende.

Recreatiepark de Leistert

Campingcentret Recreatiepark de Leistert i Holland ønskede et indendørs legeareal, hvor de mindste børn kunne slå sig løs uanset årstid og vejrforhold. Legepladsen skulle rumme børn fra 0-9 år og derfor faldt valget på legeredskaber fra vores temaverden LEDON MiniPlay, da denne serie er specielt udviklet til de yngste. Derudover blev legepladsen suppleret af konstruktioner i robinietræ fra vores partner IJreka Speeltoestellen.

Hele legepladsen er bundet sammen af gummiunderlaget, som er inddraget i legepladsens design for at skabe små stier, floder og trædesten. Alle disse detaljer er med til at bygge en fortælling op omkring legepladsens univers og skaber samtidig små zoner, hvor børnene kan slå sig løs.

Legepladsen er fyldt med aktiviteter og elementer, der udfordrer børnene både fysisk og kognitivt. De har mulighed for at klatre, øve deres balance og give sig i kast med rollelege. Samtidig er der også områder til de børn, som foretrækker at fordybe sig og lege stille og roligt.

Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan vores redskaber kan spille sammen med træ, og samtidig viser det, hvordan vi sammen med Ijreka Speeltoestellen anvender vores viden og ekspertise om børns udvikling, materialer, farver og former, til at etablere en legeplads med masser legeværdi og legeaktiviteter.

Legehuset er specialdesignet i en anden farve. Det er standardudgaven, som fremgår af produktoversigten.

Engparken, Ribe

Legezoner på legepladsen giver plads til børn i alle aldersgrupper

Grundejerforeningen Centerområdet i Ribe stod til at skulle udskifte deres gamle legeplads på områdets grønne areal. Med supplerende midler fra både Norlys Vækstpulje og Esbjerg Kommune blev ønsket om en stor legeplads, der kan rumme børn helt fra 0-12 år, en realitet.

Den nye legeplads er inddelt i flere små arealer der alle ligger op til bestemte typer af leg eller aldersgrupper. Eksempelvis er der et område til de mindste børn, som er indrettet med alderssvarende legeredskaber såsom legehuse, en babygynge og et legesystem fra vores serie LEDON MiniPlay, som er udviklet til børn fra 0-3 år.

Derudover er der et område med gynger samt et med en balancebane og en skibsstævn. Til de helt store børn står vores største legesystem fra LEDON Explore, som er fyldt med muligheder for at træne grovmotorikken ved hjælp af klatrevægge, hængebroer, en netsluse og rutsjebaner.

Jens Henriksen, som er formanden for grundejerforeningen, er godt tilfreds med den endelige legeplads og udtaler:

Det færdige resultat synes vi er lykkedes rigtig flot. Vi er meget stolte over at have været i stand til at etablere legepladsen i det omfang, som det rent faktisk er. Legepladsen bruges af vores daginstitutioner – både børnehaver og vuggestuer i et vidt omfang. I løbet af dagen og i weekenderne er det et samlingssted for vores beboere i grundejerforeningen. Så vi er rigtig godt tilfreds med det resultat, som vi står med i dag.

Jens Henriksen, formanden for grundejerforeningen

Han udtaler samtidig følgende om vores samarbejde:

Det samarbejde vi har haft med LEDON gør, at vi ikke vil tøve med at anbefale LEDON til andre fremtidige projekter. Hvis der er nogen som spørger os om det samarbejde vi har haft med LEDON, så har det være uforligneligt – det har været rigtig godt. Kun en stor anbefaling til LEDON herfra.

Jens Henriksen, formanden for grundejerforeningen

BørneUniverset, Hobro

En helhedsløsning til BørneUniversets mange udeområder

Den nybyggede institution BørneUniverset skulle have legepladser til alle deres udeområder. Institutionens ønske var, at alle områderne skulle invitere til leg og understøtte børnenes udvikling. Her med fokus på sanseintegration, bevægelse og mulighed for fordybelse.

De forskellige legemiljøer huser alt fra gæstedagplejen og vuggestuen til børnehaven og specialbørnehaven. Derfor er hvert område også blevet udviklet med hensyn til udviklings- og alderstrinene hos børnene samt omgivelserne og arealerne der var tilgængelige. Med legeredskaber fra vores forskellige temaverdner har vi kunnet imødekomme alle institutionens ønsker og behov.

De mindste børn har glæde af en indretning med redskaber fra vores serie LEDON MiniPlay, som er specielt udviklet til aldersgruppen 0-3 år. Mens de ældre børn kan give sig i kast med legeredskaber fra vores temaverdner LEDON Explore og LEDON Pirates, som begge er oplagte til rolleleg og udviklet med masser af legeaktiviteter.

Alle vores legeredskaber er udviklet i samarbejde med børn. Det sikre, at vi designer legeredskaber, som både understøtter børnenes udvikling og samtidig giver de bedste legeoplevelser. Vil I læse mere om hvordan vi sikre børns læring gennem leg? Se mere på siden Hvordan udvikler vi med børn?

Gredstedbro Borgerforening

Stort samarbejde, stor legeplads, stor glæde

Udvalget af legeredskaber sikre, at børn i alle aldre får glæde af legepladsen.

På Valmuemarken i Gredstedbro har de fået en ny stor legeplads, som er fyldt med sjove legeredskaber. Legepladsen blev til i et samarbejde mellem Gredstedbro Borgerforening, Esbjerg Kommune og ildsjæle fra lokalområdet.

Ønsket var, at legepladsen skulle kunne rumme flere aldersgrupper, så flest mulige børn kunne få glæde af den. Dette blev realiseret ved at vælge et bredt udvalg af legeredskaber fra serien LEDON Explore. Med vippedyr, gynger, legehuse, klatrestativ og legesystemer er der ingen tvivl om, at legepladsen både har plads og legeaktiviteter til små og store børn.

Indvielsen af legepladsen blev fejret på en solrig dag i sommeren 2021, og flere børn og voksne kom forbi på åbningsdagen. Børnene fik prøvet alle de nye legeredskaber af, og her frembragte legepladsen allerede store smil. Legepladsen er hurtigt blevet et samlingspunkt for de lokale og bliver ofte besøgt af områdets dagplejere og børn.

Familieforeningen Kalundborg

Den store legeplads skal samle både børn og voksne

I Kalundborg er der blevet skabt et samlingspunkt for byens børnefamilier. Takket være foreningen Familiehjørnet Kalundborg og ‘få-det-fikset’-puljen fra Kalundborg Kommune er drømmen om en stor legeplads blevet en realitet.

Legepladsen er indrettet med legeredskaber fra flere af vores temaverdner, som tilsammen giver plads til alle aldersgrupper. Det var særligt legeredskaberne fra vores serie LEDON MiniPlay, foreningen faldt for. Laura Deigaard Sørensen, tovholder for foreningen Familiehjørnet, udtaler følgende:

Vi valgte LEDON, bl.a. fordi vi syntes deres redskaber matchede vores ønske om at få en legeplads, der passer til de mindste børn, og fordi de formåede at sammensætte redskaberne i en helhed, der gav rigtig god mening for os. Redskaberne tiltaler børnene med deres søde design og farver og stimulerer deres fantasi, motorik og kreativitet.

Laura Deigaard Sørensen, Foreningen Familiehjørnet

Det var et stort projekt, og derfor blev legepladsen også officielt indviet med fint besøg fra Kalundborgs borgmester, Martin Damm, samt flotte taler fra flere af de involverede, inden Nova på 5 år var med til at klippe det røde bånd. Legepladsen står nu klar til at byde store og små velkommen.

Laura Deigaard Sørensen er ikke i tvivl om, at de har fået deres drømmelegeplads. Om legepladsen og vores samarbejde udtaler hun:

Vi har haft et rigtig godt samarbejde med LEDON fra start til slut. Vi har haft god kommunikation med LEDON, der har været meget serviceminded. Konsulenterne i LEDON har været gode til at lytte og sætte sig ind i vores behov og ønsker for udformningen af vores legeplads, så vi i sidste ende fik lige den legeplads, vi kunne drømme om. Derudover er alle deadlines blevet overholdt, og de har generelt leveret, hvor de skulle.

Laura Deigaard Sørensen, Foreningen Familiehjørnet

Børnehuset Fladhøj, Rødekro

Legepladsen gavner både børn og pædagoger

I Børnehuset Fladhøj har børn og pædagoger fået nye legeredskaber til deres udemiljø. Hos dem har de nu Filippa og Bien Brum fra vores MiniPlay-serie stående, som er særligt velegnet til institutioner.

MiniPlay er udviklet i samarbejde med børn og pædagogisk personale og har fokus på at give de mindste børn en god motorisk start allerede tidligt i livet. Pædagogerne i Børnehuset Fladhøj er især glade for gulvhøjden på legesystemet, der er udviklet i en højde, så voksne ikke skal stå i uhensigtsmæssige stillinger for at støtte børnene i deres leg. Personalet kan derfor følge børnene rundt om hele systemet uden at skulle bukke sig ned.

Legesystemet Filippa har mange farver, bevægelige dele og legeaktiviteter, der fanger børnenes opmærksomhed og opfordrer dem til at bruge finmotorikken og øve deres sproglige kompetencer. Pædagogerne fra Fladhøj er også glade for, at børnenes grovmotorik bliver udfordret, når børnene skal bevæge sig fra et niveau til et andet. Den mindre skråning hjælper børnene med at træne deres balance og evne til at gå.

Bien Brum er udviklet til at hjælpe de allermindste. Her kan børnene øve sig i at kravle, gå og stå på en sikker måde, da de kan gribe fast i flere håndtag og står fast på den skridsikre overflade. Hos Børnehuset Fladhøj var valget af Brum også ekstra særlig. De har nemlig en afdeling, der hedder Brumbasserne, og derfor kan Brum føle sig helt hjemme hos børnene i Børnehuset.

MP350

Filippa er et legemekka for de mindste

Filippa er ét af de største legemiljøer i MiniPlay, udover legesystemerne Astrid og Jonathan, som er det helt store legesystem. Filippa har en god størrelse og kan rumme mange børn samtidig. Her er alt, hvad de mindste børn drømmer om på legepladsen, blandt andet butikken, hvorfra alt kan handles over disken eller gennem gummilågen. Du kan også ringe på den bevægelige klokke. På den skrå bro trænes motorikken og balancen, mens verden ses i et helt nyt perspektiv gennem sommerfuglens farvede vinger, som lyser op, når solen skinner. Du kan også snuppe en rutsjetur, der giver kildren i maven, smil i hele ansigtet og samtidig gør barnet fortrolig med tyngdekraften og lærer det at bedømme afstand og fart.

Vendespil til alle aldre

Filippa er fyldt med aktiviteter, som kan dreje, snurre og bevæge sig – blandt andet de bevægelige blomster, sommerfugle og bier, som stimulerer finmotorikken og samtidig kan fungere som emner til samtaler og sprogtræning. Et af de legepaneler, som er særlig gode til samtaler og sprogtræning, er vendespillet. De fire dyr repræsenterer hver deres farver; de nederste dyr kan kravle, og de øverste kan flyve. Det giver anledning til en snak om dyr og farver og til at gætte på, hvor et dyr har gemt sig. Samtidig trænes finmotorikken, den kognitive udvikling og de sproglige kompetencer.

Hvorfor vælge LEDON MiniPlay?

  • Serien er specifikt udviklet til aldersgruppen 0-4 år.
  • Velegnet til både udendørs og indendørs brug.
  • Serien er udviklet i samarbejde med børn og pædagogisk personale.
  • Må monteres direkte på græs.
  • Designet i en højde, således en voksen nemt kan støtte barnet i legen.

MP070

Plads til hygge og hemmeligheder

I en hverdag med mange indtryk kan det være rart med et sted for sig selv, hvor der er tid og plads til at fordybe sig med en bog eller at fortælle hemmeligheder til sin bedste ven. Her er Hytten Alfred en oplagt mulighed. Indeni er hytten designet med to bænke og et bord, og med de mange bevægelige sommerfugle, bier og blomster inviterer hytten til, at de mindste børn interagerer i leg med andre, øver de første ord, håndterer de første konflikter samt knytter de første venskaber og lærer basal social relation.

Alfred er udviklet i samarbejde med børn og pædagoger

Hytten Alfred er ligesom resten af MiniPlay-familien udviklet i samarbejde med børn og pædagoger. Mange børn har brug for et sted, hvor det er muligt at fordybe sig og trække sig lidt fra omgivelserne. Det gav os idéen til hytten Alfred. De mange huller og vinduet i siden giver mulighed for at kigge ud og samtidig føle sig tryg i ”sin hule”. Alfred har også et vindue i taget, således at voksne også kan se ind til børnene uden at forstyrre legen – det var et stort ønske fra pædagoger.

Hvorfor vælge LEDON MiniPlay?

  • Serien er specifikt udviklet til aldersgruppen 0-4 år.
  • Velegnet til både udendørs og indendørs brug.
  • Serien er udviklet i samarbejde med børn og pædagogisk personale.
  • Må monteres direkte på græs.
  • Designet i en højde, således en voksen nemt kan støtte barnet i legen.