Hou, Odder Denne legeplads, som er placeret tæt ved havnen i Hou, Odder, blev leveret som en del af et byggeprojekt, hvor det var vigtigt at designe en legeplads, der harmonerede med de maritime omgivelser. Derfor var legeredskaber fra LEDONs pirates temaverden et oplagt valg. Både piratskibet Nathalie og vippedyret, Pelle gør legepladsen til et mindeværdigt sted, der bringer glæde til alle havnens besøgende. Denne sammenhængende legepladsløsning er nøje tilpasset det tilgængelige areal, budgettet samt legeaktiviteter, der passer til en bred aldersgruppe. Alt LEDONs legeudstyr er fremstillet af HDPE (High-Density Polyethylene) og er derfor vedligeholdelsesfrit. Materialet er slidstærkt og kan modstå barske miljøer, såsom havneområder, hvor HDPE har en høj modstandsdygtighed over for saltvand og fugt. Denne legeplads er enhver børns drøm og inviterer børn til at begive sig ud på spændende eventyr, udforske deres fantasi og engagere sig i rolleleg. De mange forskellige legeaktiviteter fremmer den fysiske udvikling og hjælper samtidig børn med at styrke deres motoriske, sociale og kognitive færdigheder gennem leg og samvær med andre.
Lynggården, Køge Et stort fællesområde delt op i flere legezoner Boligforeningen Lynggården i Køge ønskede at opdele deres fælles udearealer i flere legezoner, så de kunne tilbyde aktiviteter for børn i alle aldersgrupper og samtidig tage hensyn til børnenes udvikling, behov og interesser. I dag findes der tre forskellige legepladser i området, som hver især har sit eget visuelle udtryk og er målrettet specifikke aldersgrupper. Den første legezone har særlig fokus på de ældre børn. Legepladsen indeholder legeredskaber fra flere af LEDONs temaverdner, hvilket skaber en legeplads fyldt med tematiske detaljer. Den eventyrfyldte legeplads inspirerer til kreativitet og rolleleg samtidig med, at den udfordrer de ældre børns motoriske evner,da det store legesystem Saldor og piratskibet Nathalie byder på masser af fysiske aktiviteter. Den anden legeplads i området er et sted hvor fantasien kan få frit spil. Her finder I det iøjnefaldende Dagonet legesystem fra vores temaverden, LEDON Castle. Denne legeplads inviterer til rollelege og tilbyder også aktiviteter såsom en klatrevæg, kolbøttestang og tunnelrutsjebane. De yngre børn kan også deltage i legen ved at udforske skattekisten og nøglen på legepanelerne i det nederste niveau af legesystemet. Det tredje legeområde er designet til de yngste børn (0-7 år), og her er temaverdenerne Miniplay og Explore kombineret. Børnene kan lege med sanseaktiviteter som sandpanelet, finde ro i Alfred hytten eller styrke deres balance og koordination på giraf vippedyret. De forskellige farver samt de interaktive elementer på Olivia legesystemet vækker samtidig børnenes nysgerrighed og lyst til at udforske.
Byen Raahe Piratskib som hovedattraktion I den finske by Raahe opstod et behov for en legeplads nær byens rådhus, da området manglede ordentlige faciliteter til leg og samling for byens yngste indbyggere. Da byen er placeret ved kysten, skulle temaet for legepladsen være havet, og de ønskede især ét redskab som hovedattraktionen. En løsning med legeredskaber fra vores temaserie LEDON Pirates var derfor et perfekt match. Hovedattraktionen blev et af vores allerstørste piratskibe med en ekstra tilføjet netsluse. Skibet har forskellige zoner som alle er fyldt med legeaktiviteter, hvilket betyder, at det kan rumme mange børn på én gang samt er oplagt til en bred aldersgruppe af børn. Derudover blev piratuniverset fuldendt af en skatteø fyldt med aktiviteter, vippedyr i form af en haj og hval samt en papegøje rutsjebane. Kombinationen af faldsandet og det blå gummiunderlag er samtidig med til at underbygge piratverdenen og det maritime tema. Børnene bliver derfor nemt transporteret ind i deres fælles- og rollelege fra første øjekast. Området omkring rådhuset er dermed blevet et samlingspunkt for byens børn, hvor de kan slå sig løs på legepladsen og stikke til søs på det åbne hav.
Middelfart Havn En enkel legeplads, der gør et stort indtryk Når man designer en ny legeplads, kan det nogle gange være en fordel at skabe et enkelt og simplistisk legeunivers, hvor ét legeredskab kan være en imponerende hovedattraktion, der gør et stort indtryk. Ved havnen i Middelfart finder I et af LEDONs mest populære piratskibe, Nathalie. Det mellemstore piratskib er fyldt med spændende designelementer og masser af muligheder for fantasifuld leg. Forrest i skibet, kan børnene bruge kikkerten til at kigge ud over vandet, hvilket vækker en følelse af eventyr og inspirerer til fantasifuld rolleleg. Legepladsen er enkel, men alligevel fyldt med små detaljer, der gør piratskibet til et sted, børnene vil huske, og som straks tiltrækker deres opmærksomhed. Aktiviteter som eksempelvis kompasset er med til at starte børnenes lege og opfordrer dem til forskellige rollelege og til at skabe deres egne historier på legepladsen. Den vippende planke er en balanceaktivitet, som findes på siden af skibet. Dette innovative designelement er både sjovt og udfordrende, da børnenes balance og koordination bliver sat på prøve. Nathalie-skibet har også en rutsjebane, som altid er populær og tiltrækker børn i alle aldersgrupper. Rammen omkring legepladsen hjælper med at fremhæve, at området er et dedikeret sted til sjov og leg. Samtidig fungerer den også som et sted, hvor børn og voksne kan sidde og samles, uanset om det er for at observere legen eller for at tage en pause fra den. Denne enkle og imponerende legeplads er det perfekte sted for rolleleg og eventyr!
Kongsdal Baadelaug En legeplads, der tiltrækker flere besøgende til havnen Ved den sydlige del af Mariager Fjord ligger Kongsdal Lystbådehavn. Formålet med projektet var at designe en legeplads, der tiltrækker flere besøgende og skaber en livlig atmosfære på havnen. Projektet kombinerer legeredskaber fra to af LEDONs mest populære temaverdner, Pirates og Explore, hvilket er med til at fange børnenes opmærksomhed fra første øjekast og inviterer dem til fantasifulde rollelege. Legepladsen indeholder et af LEDONs største piratskibe, Victoria, som fungerer som hovedattraktionen og gør legepladsen til et sted alle vil huske. Skibets stævn peger direkte mod vandet, hvilket er med til at skabe en realistisk legeoplevelse, når børnene sætter deres fantasi fri. Legeelementer som Offroaderen, tømmerflåden og Victoria piratskibet giver børnene masser af muligheder for at skabe deres egne historier og udforske spændende eventyr, hvor fantasi bliver til virkelighed. Alle designdetaljer gør det muligt for børnene at fordybe sig i legen. De kan bl.a. udforske skatten, navigere kompasset eller kigge ud over vandet gennem kikkerten. Legepladsen tilbyder et bredt udvalg af legeaktiviteter, og derfor kan børnene vælge at skabe deres egne historier, enten ved brug af et eller flere legeredskaber ad gangen. Den idylliske og rolige atmosfære på havnen gør legepladsen til et unikt sted at besøge, hvor børnenes drømme kan blive til virkeligheden.
Vildsund Havn En budgetvenlig legeplads med et bredt udvalg af legeaktiviteter Denne legeplads er placeret ved den hyggelige Vildsund Havn, som ligger vest for Vilsundbroen. Formålet med dette projekt var at skabe en legeplads med et bredt udvalg af legeaktiviteter for børn, samtidig med at være budgetvenlig. Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan en budgetvenlig løsning ikke behøver at gå på kompromis med legeværdien. I stedet for at investere i ét stort legeredskab eller hele legepladsen på en gang, valgte Vildsund Havn at dele projektet op i to omgange, hvor legeredskaberne blev tilføjet løbende. På denne måde, var det muligt for dem at inkludere flere legeaktiviteter på legepladsen, samtidig med at sprede projektets omkostninger ud over en længere periode. Når et projekt bliver delt op i flere faser, kan det være en god løsning til at realisere ønsket om en drømmelegeplads i sit eget tempo. Legepladsen komplementerer omgivelserne og har taget vores pirat temaverden til sig. I hjertet af legepladsen kan man finde vores Gefion piratskib, som inkluderer forskellige legeelementer. Bl.a. kikkerten, som er med til at inspirere kreativitet og giver børnene muligheden for at fordybe sig i fantasifulde eventyr. På den ene side af legepladsen finder man vores Windsurfer, hvis innovative design giver børnene mulighed for at springe på og glide gennem havets bølger med fuld fart på. For de børn der ønsker en aktivitet med fart på, så skuffer legepladsen ikke. Børnene kan vælge at dreje hurtigt rundt på Pirouetten eller nå nye højder på gyngestativet. Alle elementer på legepladsen er designet til at skabe et fordybende og interaktivt legeområde, hvor alle legeaktiviteter har en høj legeværdi og bidrager til at give børnene en sjov oplevelse.
Hindbærvænget, Kolding Drømmen om et piratskib blev realiseret Grundejerforening Blaabærvej havde forelsket sig i vores piratskibe fra serien LEDON Pirates. Vores skibe kommer i et stort udvalg af størrelser, og derfor kunne grundejerforeningen nemt finde ét der passede ind i deres budget og areal. Højden og størrelsen på skibet var afgørende, da de skulle sørge for, at der ikke var indkig i de omkringliggende haver. Og samtidig ville de gerne bevare et areal af plænen til at spille fodbold. Derfor faldt valget på modellen Nathalie, som er ét af vores mellemstore skibe. Skibet Nathalie er fyldt med legeaktiviteter for både store og små børn. Med et bevægeligt ror, anker, kikkert, planke og meget mere samt en rutsjebane med fuldt fart på, er der mange timers underholdning til børnene. For at skabe et ægte piratunivers blev skibet suppleret af to vippedyr udformet som sæler og en tømmerflåde vippe. Dette sammenspil af legeredskaber giver børnene gode muligheder for forskellige former for leg, ligesom det sætter gang i fantasien. Området er ofte benyttet af omkringliggende dagplejer samt børnene fra kvarteret, og de nyder alle at kunne stikke til søs, når de besøger legepladsen.
Engparken, Ribe Legezoner på legepladsen giver plads til børn i alle aldersgrupper Grundejerforeningen Centerområdet i Ribe stod til at skulle udskifte deres gamle legeplads på områdets grønne areal. Med supplerende midler fra både Norlys Vækstpulje og Esbjerg Kommune blev ønsket om en stor legeplads, der kan rumme børn helt fra 0-12 år, en realitet. Den nye legeplads er inddelt i flere små arealer der alle ligger op til bestemte typer af leg eller aldersgrupper. Eksempelvis er der et område til de mindste børn, som er indrettet med alderssvarende legeredskaber såsom legehuse, en babygynge og et legesystem fra vores serie LEDON MiniPlay, som er udviklet til børn fra 0-3 år. Derudover er der et område med gynger samt et med en balancebane og en skibsstævn. Til de helt store børn står vores største legesystem fra LEDON Explore, som er fyldt med muligheder for at træne grovmotorikken ved hjælp af klatrevægge, hængebroer, en netsluse og rutsjebaner. Jens Henriksen, som er formanden for grundejerforeningen, er godt tilfreds med den endelige legeplads og udtaler: Det færdige resultat synes vi er lykkedes rigtig flot. Vi er meget stolte over at have været i stand til at etablere legepladsen i det omfang, som det rent faktisk er. Legepladsen bruges af vores daginstitutioner – både børnehaver og vuggestuer i et vidt omfang. I løbet af dagen og i weekenderne er det et samlingssted for vores beboere i grundejerforeningen. Så vi er rigtig godt tilfreds med det resultat, som vi står med i dag.Jens Henriksen, formanden for grundejerforeningen Han udtaler samtidig følgende om vores samarbejde: Det samarbejde vi har haft med LEDON gør, at vi ikke vil tøve med at anbefale LEDON til andre fremtidige projekter. Hvis der er nogen som spørger os om det samarbejde vi har haft med LEDON, så har det være uforligneligt – det har været rigtig godt. Kun en stor anbefaling til LEDON herfra.Jens Henriksen, formanden for grundejerforeningen
BørneUniverset, Hobro En helhedsløsning til BørneUniversets mange udeområder Den nybyggede institution BørneUniverset skulle have legepladser til alle deres udeområder. Institutionens ønske var, at alle områderne skulle invitere til leg og understøtte børnenes udvikling. Her med fokus på sanseintegration, bevægelse og mulighed for fordybelse. De forskellige legemiljøer huser alt fra gæstedagplejen og vuggestuen til børnehaven og specialbørnehaven. Derfor er hvert område også blevet udviklet med hensyn til udviklings- og alderstrinene hos børnene samt omgivelserne og arealerne der var tilgængelige. Med legeredskaber fra vores forskellige temaverdner har vi kunnet imødekomme alle institutionens ønsker og behov. De mindste børn har glæde af en indretning med redskaber fra vores serie LEDON MiniPlay, som er specielt udviklet til aldersgruppen 0-3 år. Mens de ældre børn kan give sig i kast med legeredskaber fra vores temaverdner LEDON Explore og LEDON Pirates, som begge er oplagte til rolleleg og udviklet med masser af legeaktiviteter. Alle vores legeredskaber er udviklet i samarbejde med børn. Det sikre, at vi designer legeredskaber, som både understøtter børnenes udvikling og samtidig giver de bedste legeoplevelser. Vil I læse mere om hvordan vi sikre børns læring gennem leg? Se mere på siden Hvordan udvikler vi med børn?
Sejlklubben Mou Bro, Storvorde En piratlegeplads på græs Sejlklubben Mou Bro har i en længere periode arbejdet for at få en legeplads opført. Ønsket var en legeplads hvor mindre børn trygt kunne lege, og samtidig skulle løsningen være prisbevidst og med minimum udgravning. Legepladsen blev derfor indrettet med legeredskaber som er godkendt til at stå på græs, ligesom at eksisterende faldarealer blev udnyttet. På den måde kunne sejlklubben spare mange penge i faldunderlag og entreprenørarbejde. Sejlklubben Mou Bro fortæller, at børnene har taget gladeligt imod legepladsen og især skibsstævnen Sixtus er populær hos alle legepladsens kaptajner og matroser, der elsker at spejde ud over vandet. Særligt skibsstævnen og de to vippedyr hajen og søløven understøtter børnenes rolleleg. I rollelegen udvikler børnene bl.a. deres sociale kompetencer og lærer at sætte grænser, sige fra mv. Derfor har rollelegen stor betydning for børnenes udvikling og er et stort fokusområde, når vi udvikler legeredskaber. Læs mere: Hvordan udvikler vi med børn?