Gjern Børnehus

Et motorisk udfordrende legesystem til de større børn i børnehaven

Gjern børnehus har fået fornyet deres legeplads med Basic legesystemet Benja. Børnehuset ønskede sig et legesystem som særligt henvender sig til de større børn i børnehaven og samtidig passede ind i omgivelserne.
Med en gulvhøjde på henholdsvis 140 cm og 190 cm samt klatrevæg, klatrenet og glidestænger er Benja et legesystem, som særligt udfordrer den grovmotoriske udvikling.

Glidestængerne er en ekstra udfordrende rutsjebane, som både kræver balance, koordinering og styrke for at rutsjeturen lykkedes. Den grovmotoriske udvikling og balancen er grundlæggende elementer for børnenes videre udvikling, bl.a. for at lære at gå, løbe og cykle. Når børn klatre laver de også krydsbevægelser mellem arme og ben, hvilket styrker samarbejdet mellem deres to hjernehalvdele. Samarbejdet er essentiel, når børnene skal lære at læse. Venstre hjernehalvdel ser hvert enkelt bogstav og højre hjernehalvdel sætter bogstaverne sammen til ord og sætninger.

Jomfru Ellens Vej, Karise

Sjove legeaktiviteter til alle aldersgrupper

På Jomfru Ellens Vej i Karise har Faxe og Hylleholt Boligforening fået opført en ny legeplads. Den gamle trængte til fornyelse, og boligforeningen ønskede, at den nye legeplads skulle være et sted for både store og små børn.

Løsning blev et bredt udvalg af legeredskaber, som skulle sikre aktiviteter til alle aldersgruppe. En stor del af legeredskaberne er fra serien LEDON Basic. I denne serie har vi designet et sortiment af legeredskaber, der egner sig til børn helt fra 2 til 12 år. Det gjorde serien til det rette valg, da boligforeningens ønske skulle opfyldes.

Gyngerne og legetårnet Bjork er målrettet til de ældre børn. Bjorks høje klatrevæg og glidestænger udfordrer børnene motorisk, hvilket er velegnet til de større børn, som allerede har en del fysiske færdigheder. De mindre børn kan både prøve vippedyret og nyde en rutsjetur fra Papegøje-rutsjebanen, mens Mini-gyngen er oplagt til de allermindste.

Susan Rolvung, som er bestyrelsesmedlem i beboerbestyrelsen, er heller ikke i tvivl om, at valget af legeredskaberne var det rette. Hun udtaler følgende om legepladsen og vores samarbejde:

Vores samarbejde med LEDON har været godt. Vi er meget tilfredse med både legepladsen og især legepladskonsulenten, som lyttede til vores ønsker. Selvom vi havde mange krav, er det lykkedes, at vi i dag har en dejlig legeplads – og børnene leger på den.

Susan Rolvung, Bestyrelsesmedlem

DjursBO, Ebeltoft

En sjov legeplads uden støjgener giver tilfredse børn og beboer

DjursBO har fået en ny og spændende legeplads i et af deres boligområder. Legepladsen er placeret mellem to rækker af huse, og derfor havde DjursBO også et helt specifikt ønske til legepladsen. De havde nemlig tidligere erfaret, at leg på høje legeredskaber skabte genklang og rungede i området, og derfor var de interesserede i at indrette en legeplads med lave redskaber.

Det blev løst med én af vores tarzanbaner fra serien LEDON Basic samt to trampoliner og et kolbøttestativ. Det er alle legeredskaber, som børnene elsker, og de er samtidig tætte ved jorden. Deres placering blev i forlængelse af hinanden, sådan at de kunne indgå i et forløb, som børnene nu kan gøre brug af i deres lege.

Med en gennemtænkt løsning og en velovervejet indretning gjorde vi det muligt at sammensætte en helstøbt legeplads med stor legeværdi til både store og små børn – som ikke skaber gener for de omkringliggende huse. Nu kan beboerne nyde legepladsen i stedet for at bekymre sig om støjgener.

Dalgårdsparken, Faxe

Traditionel legeplads med prisbevidste legeredskaber

Dalgårdsparken i Faxe har fået fornyet deres legeplads med en række nye legeredskaber. Faxe og Hylleholt Boligforening, der stod for projektet, ville gerne have en traditionel legeplads, som bestod af mange forskellige legeredskaber. Samtidig måtte de gerne være budgetvenlige, så boligforeningen kunne få mest for pengene.

Ønskerne blev opfyldt ved at tilføje en vippe, et vippedyr og et legehus fra vores serie LEDON Basic. Alle er klassiske legeredskaber, som børnene elsker. Samtidig er Basic-serien vores mest prisbevidste, og pengene rækker derfor længere. Til at fuldende legepladsen valgte boligforeningen en rutsjebane fra temaverdnen LEDON Explore. Papegøje-rutsjebanen er nem at tilgå via de skridsikre trin, og dermed er den også velegnet til mindre børn.

På den måde lykkedes det at indrette en helstøbt legeplads i Dalgårdsparken, som børnene i området kan benytte og få glæde af i mange år.

Familieforeningen Kalundborg

Den store legeplads skal samle både børn og voksne

I Kalundborg er der blevet skabt et samlingspunkt for byens børnefamilier. Takket være foreningen Familiehjørnet Kalundborg og ‘få-det-fikset’-puljen fra Kalundborg Kommune er drømmen om en stor legeplads blevet en realitet.

Legepladsen er indrettet med legeredskaber fra flere af vores temaverdner, som tilsammen giver plads til alle aldersgrupper. Det var særligt legeredskaberne fra vores serie LEDON MiniPlay, foreningen faldt for. Laura Deigaard Sørensen, tovholder for foreningen Familiehjørnet, udtaler følgende:

Vi valgte LEDON, bl.a. fordi vi syntes deres redskaber matchede vores ønske om at få en legeplads, der passer til de mindste børn, og fordi de formåede at sammensætte redskaberne i en helhed, der gav rigtig god mening for os. Redskaberne tiltaler børnene med deres søde design og farver og stimulerer deres fantasi, motorik og kreativitet.

Laura Deigaard Sørensen, Foreningen Familiehjørnet

Det var et stort projekt, og derfor blev legepladsen også officielt indviet med fint besøg fra Kalundborgs borgmester, Martin Damm, samt flotte taler fra flere af de involverede, inden Nova på 5 år var med til at klippe det røde bånd. Legepladsen står nu klar til at byde store og små velkommen.

Laura Deigaard Sørensen er ikke i tvivl om, at de har fået deres drømmelegeplads. Om legepladsen og vores samarbejde udtaler hun:

Vi har haft et rigtig godt samarbejde med LEDON fra start til slut. Vi har haft god kommunikation med LEDON, der har været meget serviceminded. Konsulenterne i LEDON har været gode til at lytte og sætte sig ind i vores behov og ønsker for udformningen af vores legeplads, så vi i sidste ende fik lige den legeplads, vi kunne drømme om. Derudover er alle deadlines blevet overholdt, og de har generelt leveret, hvor de skulle.

Laura Deigaard Sørensen, Foreningen Familiehjørnet

Solsikkehaven, Ringkøbing-Skjern Boligforening

Legeredskaberne er både budgetvenlige og af høj kvalitet

I et af Ringkøbing-Skjern Boligforenings områder nyder børnene godt af en legeplads, der har fået tilføjet ekstra legeredskaber. Med et vippedyr og legesystemet Benja er der legeaktiviteter til både store og små børn.

Boligforeningen ønskede at øge legeværdien på deres legeplads, men det skulle samtidig være inden for deres budget. Af den grund faldt valget på LEDON Basic, som er vores mest prisbevidste serie, og pengene rækker derfor lidt længere. Legeredskaberne har samme høje kvalitet som alle vores andre redskaber, men fordi vi har optimeret både interne processer og materialemængder, kan vi give nogle særligt skarpe priser.

De mindste beboere i området har derfor nu fornøjelsen af Benja, som er et to-tårns system med masser af udfordringer til de børn, der er vilde med at klatre. Med både en klatrevæg, et stort klatrenet og glidestænger har legesytemet noget for alle. Selv de mindste børn kan få glæde af Benja, da det ene tårn er udstyret med et legepanel i bunden. Her er en lille disk og kugleramme, hvor de små børn kan øve fælleslege, eksempelvis købmand.

Grundejerforeningen Vindinggård, Vejle

Ingen frygt for råd og forfald med et vedligeholdelsesfrit legesystem

Grundejerforeningen Vindinggård stod over for at skulle skifte deres gamle træ-legesystem ud, og deres ønske til et nyt legesystem var, at det skulle være vedligeholdelsesfrit.

Alle vores legeredskaber bliver fremstillet i det vedligeholdelsesfrie og genanvendelige materiale polyethylen. Det er slidstærk og kan holde til vekslende temperaturer samt vind og vejr. Vi giver livsgaranti på vores polyethylen, fordi vi af erfaring ved, at det kan holde. Derfor var det også det rette valg for Grundejerforeningen Vindinggård. Vedligeholdelsesfrie materialer har mange fordele, som I kan læse mere om under vores kvalitetsmaterialer.

Grundejerforeningens nye legesystem er Brody fra vores serie LEDON Basic. I denne serie har vi designet legeredskaber af høj kvalitet til en god pris. Det er muligt, da vi har optimeret interne processer og materialemængder. Legeværdien er stadig helt i top, og børnene kan derfor få mange timer til at gå på eksempelvis Brody.

Brombærvænget, Kolding

Legeredskaberne kan tilpasses ethvert areal

Grundejerforening Blaabærvej ville gerne tilføje ekstra legeværdi til deres grønne område, som alle i nabolaget har glæde af. Dimensionerne af arealet var med til at afgøre, hvilke legeredskaber der skulle være en del af legepladsen. Den åbne græsplæne havde allerede en fodboldbane i den ene side, og derfor skulle de nye redskaber passe til et aflangt område.

Valget faldt derfor på vores lige tarzanbane fra LEDON Basic, der passer perfekt ind på den tilgængelige plads. Samtidig kræver balanceredskaberne kun græs som faldunderlag, og tarzanbanen kunne derfor monteres direkte på den grønne plæne. Det samme gælder for sommerfugle-vippen, som også er blevet en fin del af legepladsen.

Læs mere: Legeredskaber til græs

Gyngerne og kolbøttestativet, som altid er et hit hos børnene, fuldender området. Det brede spænd af legeredskaber sikrer, at legepladsen er indbydende og sjov for flere aldersgrupper. Alle områdets børn kan derfor slå sig løs på legearealet og blive udfordret og underholdt.

L3010

Dobbelt sjov med både en kravle- og rutsjetur

Vores rutsjebane med rebstige giver børnene en ekstra fysisk udfordring. Når børnene skal klatre op ad en rebstige kræver det et vis niveau af grov motoriske evner. Børnene skal have kræfterne og koordinationen til at nå til tops inden de kan nyde den sjove tur ned ad rutsjebanen.

Klatring har mange fordele for både børnenes krop og sind. Når de skal klatre bruger de deres hukommelse, visualisering og problemløsning for at finde den rigtig vej op af rebstigen. Derudover bliver deres grov motoriske evner også benyttet og styrket, hver gang de skal have endnu en rutsjetur.

Rutsjebanen kommer i to forskellige farvevarianter – en klassisk rød og blå farvekombination og en mere neutral i grøn og brun. På den måde sikre vi, at du kan finde én der passer til dine behov.

LB0840

Tarzanbaner i forskellige former

Lyder vedligeholdelsesfrie tarzanbaner, som kan monteres direkte på græs, som noget for jer? Så er forhindringsbanerne i LEDON Basic en god start. 

Vores 8-tals formede tarzanbane er vores største tarzanbane, hvor du får alle balanceredskaberne samlet i den mest populære form. 8-tals formen er et hit hos børnene, fordi de har flere veje rundt på banen ligesom, at der er god plads til, at flere børn kan lege sammen. Dette gør legene endnu mere sjove og udfordrende. 

Når børn balancerer på tarzanbanerne og leger fange eller jorden-er-giftig, træner de lillehjernen. Den sørger for at afstemme muskelstyrken, når børnene eksempelvis skal holde på en blyant eller løfte et glas vand. Ligeledes er fangeleg på tarzanbanen med til at forbedre børnenes rumlige intelligens, fordi de hele tiden skal forholde sig til, hvor ’fangeren’ er, og hvor de selv skal gå hen.   

Kun fantasien sætter grænser 

Tarzanbanerne kan formes på utallige måder til ethvert behov og prisniveau. Vores sammensatte tarzanbaner kan du bruge som inspiration eller forslag til din egen drømme bane. Du har også mulighed for at købe pakkeløsningerne som de er eller udskifte enkelte elementer, hvis du ønsker små ændringer. Ligesom resten af LEDON Basic er balanceredskaberne lavet i genanvendelige materialer samt optimerede, så du får den skarpeste pris.

Hvorfor vælge LEDON Basic?

  • I får alle grundelementerne til en god kvalitetslegeplads til lav pris.
  • Kompakte tårne, som kan være på et minimalt areal.
  • Systemerne fås i en bred vifte af varianter, som kan dække ethvert behov.
  • Grundlæggende motorisk udfordring er i højsædet – også en legeplads for større børn.
  • Kan let integreres i både eksisterende legemiljøer eller kombineres med vores andre temaverdner.